Idag pÃ¥ arbejdet havde jeg meldt mig til et foredrag af Professor Peter Lillford fra England, der hed “Food Microstructure & Flavour Release” og det var rigtigt godt.
I korte træk så handlede det om hvordan vi som forbrugere opfatter forskellige produkter, når vi spiser dem. Dvs. hvordan føles de i munden og hvilke processer er det der sker med kødet/corn flakes, mens vi tygger på det.
Her er én af de ting jeg synes er lidt sjove, som jeg lærte af foredraget:
Et æble er opbygget at en hel masse bittesmÃ¥ celler, fyldt med især vand og naturlig æble-aroma. NÃ¥r vi tager en bid af æblet, bider vi en masse af disse celle-vægge over sÃ¥ledes at vandet og aromaen “løber ud”. Og det er derfor vores mund fyldes med dejlig æble-saft lige bagefter og derfor at æblet smager kraftigere ved at bide i det end ved at slikke pÃ¥ det. For hver gang vi bider i æblet lyder der en masse smÃ¥ “knas” og det er simplethen lyden at æble-cellevæggene der bliver brudt.
NÃ¥r man engang imellem bider i et æble og det føles tørt og melet, skyldes det at cellevæggene i dette æble ikke bliver brudt som før, men i stedet “knækker af” i smÃ¥ klaser af hele celler. Derfor kan vandet og aromaen i cellerne heller ikke “løbe ud” og æble-bidden vil derfor føles tør og ikke smage af sÃ¥ meget. Samtidigt vil “knaset” heller ikke være sÃ¥ højt, nÃ¥r man bidder i æblet.
Altså det kan godt være at det er mig der er lidt nørdet, men jeg synes bare at sådan noget er vildt spændende at høre om. Dagligdags ting som man pludselig ser fra en hel anden vinkel.