Kategorier
Min dagligdag

Med tudetøserne i byen

I fredags mødtes jeg med 9 af mine kollegaer i Cinecity biografen kl 15.45. Vi havde aftalt at vi skulle mødes dér for at se “I dine sko” med blandt andre Cameron Diaz og hende der spiller Myriel i “Myriels bryllup”.
Filmen overraskede meget for den var faktisk rigtig god. Men jeg skal love for at de andre (i hvert fald de fleste) fik grædt en eller flere tårer i løbet af filmen. Hende jeg sad ved siden af græd gennem hele filmen og gik helt i spåner til sidst, da den virkelig blev følelsesladet.
Da filmen var fædig gik vi en tur ned af Strøget og var bla. inde i Salling og Søstrene Grene og kigge på julepynt.
Kl 19.30 havde vi bestilt bord på Marco Polo som er en italiensk restaurent der ligger i nærheden af Magasin.
Her fik jeg en 2-retters menu og en stor cola light til ialt 170kr! Og maden var bare superlækker!
Så jeg vil varmt anbefale andre at spise dér, det er vildt godt og billigt.
Ved 22-tiden gik vi tilbage til bilerne og kørte hjemad hver især.
Det var en rigtig hyggelig og sjov aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *