Onsdag deltog jeg i TEKSAMs Årsdag 2009 som blev holdt i Odense Congress Center ligesom de andre år. I kan læse mere om hvad TEMSAM er for noget på deres hjemmeside www.teksam.dk.
Jeg mødtes med 2 af mine kolleger udenfor Danisco klokken 07.15 om morgenen og sÃ¥ lÃ¥nte vi en Danisco-bil og kørte mod Odense. Da vi var kommet godt afsted og nÃ¥et ned til Skanderborg opdagede jeg at bilen var næsten tom for benzin, sÃ¥ vi mÃ¥tte lige ind pÃ¥ en benzinstation pÃ¥ vejen og have den fyldt op. Der var ogsÃ¥ en del trafik undervejs, men vi endte med at nÃ¥ frem til Odense og det kæmpestore mødelokale præcis klokken 09.00 da showet begyndte. 😀
Temaet for i Ã¥r var “Samarbejde ogsÃ¥ i en krisetid” og dagen bestod af en lang række foredrag, som alle var rigtig gode. Nogen udmærkede sig mere end andre, men generelt var standarden meget høj og det var den bedste TEKSAM Ã…rsdag som jeg har deltaget i.
Vi var 600 deltagere og vi fik fortalt at der var 150 personer på venteliste, så det var en kæmpeflok. Normalvis har vi været en 300-400 til hver Årsdag men vi slog altså alle rekorder i år.
Carsten Koch fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond startede dagen med et oplæg, hvor han snakkede hvorfor vi har en krise og hvordan verden ser ud når krisen er overstået. Vi lyttede også til to virksomheds cases fra slagteriet Tican i Thisted og LM Glasfiber i Lunderskov. Begge firmaer havde været igennem større fyringsrunder og fortalte om de erfaringer som de havde gjort sig i den forbindelse.
Vi hørte også oplæg om hvordan arbejdsmiljøet påvirkes i en krise og et rigtig godt oplæg fra Helle Kryger Aggerholm der handlede om kommunikation og fokus på de tilbageblivende medarbejdere når en virksomhed gennemfører fyringer.
Sidst (men absolut ikke mindst) fik vi en times foredrag af den altid inspirerende “BS Christiansen; jægersoldat, sikkerhedskonsulent og coach” (som han var navngivet i programmet).
Han fortalte om hvordan og hvor vigtigt det er at kunne samarbejde i kritiske situationer og havde en masse gode historier fra hans hverdag med konen, cykelholdet (ikke Team Easy-On), tv-programmerne og hans lange, militære karriere. Han er utrolig spændende at høre på og man bliver fuld af energi af hans måde at fortælle på.
Lige inden han gik på scenen, gik jeg op og spurgte ham og jeg måtte tage et billede af ham og heldigvis var der en anden deltager, som gerne ville hjælpe, så jeg også kunne komme med på billedet.
PS. Læg lige mærke til hÃ¥nden – cool 😆
Dagen sluttede klokken 16 og så kørte jeg og mine kolleger hjemad igen (gennem den massive trafik) og var ved Danisco omkring klokken 18.00, så vi hver især kunne køre hjem til os selv.


