Søndag aften var der Superbowl XLVI. TV3+ sendte fra klokken 22 af og det var også dér at Jan og jeg koblede os på.
Det var New England Patriots der skulle spille mod New York Giants og sidstnævnte endte med at løbe af med sejren efter en meget spændende kamp. Jeg gik i seng kl. lidt i 02, da jeg skulle op på arbejde til sædvanlig tid. I halvlegen skulle Madonna m.fl. optræde og det fik jeg Jan til at optage til mig, så jeg kunne se det dagen efter. Det er altid et helt vanvittigt show og ofte med flotte lyseffekter og brag og blitz.
Igen i år er der så efterfølgende blevet SKANDALE i USA, da én af de optrædende (Niki Minaj) gav fingeren til kameraet. Og det kan amerikanerne overhovedet ikke klare, så RAMASKRIG!!!
Vi havde sørget for amerikanske øl og et amerikansk aftensmåltid, der bestod af steaks & mash, hotwings og ckololadekage med is til dessert.


