Forfatter: Tenna

I weekenden var jeg alene hjemme da Jan var taget pÃ¥ sommercamp med Amanogawa. SÃ¥ jeg besluttede mig for at bruge weekenden pÃ¥ at leje dvd’er og spille computer. Dejligt afslappende.
Jeg lejede 4 film ialt (2 fredag og 2 lørdag).

Rambo IV:
20 år efter den sidste Rambo film har John Rambo trukket sig tilbage til det nordlige Thailand på grænsen til det ekstremt borgerkrigshærgede Burma.
En gruppe kristne hjælpearbejdere opsøger ham for at få beskyttelse til at bringe mad og medicin til det forfulgte ”Karen” folk, der bor langs Salween floden inde i Burma.
Mindre end to uger efter at Rambo har ført dem ind i landet, får han besked om, at hjælpearbejderne er forsvundet og sandsynligvis er blevet taget til fange af den burmesiske hær.
Myndighederne kan intet stille op, og Rambo påtager endnu en umulig mission: at samle lejesoldater og redde gruppen.

Filmen er ekstremt voldelig og der er gjort meget ud af at så mange som muligt dør i filmen. Jeg synes at kunne huske noget med 2,6 dræbte i minuttet hele filmen igennem. Handlingen er tynd, men det gør sådan set ikke så meget. Det var den jo også i de første film og man foventer ikke andet af en Rambo film.
Sylvester Stallone spiller John Rambo godt selvom han jo er godt oppe i årene (60-65 år?) men det lægger man ikke mærke til i filmen. Derimod er han kun blevet større (mere muskuløs) og mere barsk udseende siden de sidste Rambo film.
Jeg har kun et enkelt kritikpunkt og det er at der bliver gjort meget ud af at vise blod i filmen. Når mennesker i andre film bliver skudt så kommer der lidt blodsprøjt og lidt rødt på blusen og så falder de om. Men i Rambo IV skulle man tro at alle dem der bliver skudt bliver skudt med kugler med dynamit i, for deres kroppe eksploderer i ét væk. Hoveder, ben, brystkasser med videre eksploderer og splatter ud til højre og venstre så meget at det til sidst bliver komisk og det tror jeg ikke var meningen.
Men summa sumarum er det en god film.

First Snow:
Jimmy (Guy Pearce) er en smart, selvsikker sælger, der altid er klar med en rap replik. En dag får han sin hånd læst af en spåmand (J.K. Simmons) ved en rasteplads, sådan nærmest for sjov. Spåmanden afslører en række ting om Jimmys liv, men da han skal se længere ind i fremtiden, trækker han sig pludselig tilbage og vil ikke sige mere. I de efterfølgende dage viser det sig, at de ting, spåmanden forudså, sker en efter en. Til sidst vender Jimmy tilbage for at få at vide, hvorfor spåmanden ikke kunne se mere om hans fremtid. Desværre viser svaret sig at være meget enkelt. Spåmanden så slet ikke nogen fremtid for Jimmy, og det eneste han kan sige med garanti er, at Jimmy er i sikkerhed indtil vinterens første snefald.

Guy Pearce har spillet med i Memento som er en fantastisk film og det var derfor jeg lånte First Snow. Jeg endte med at fortryde det bitterligt, for jeg synes at filmen er kedelig, kedelig, kedelig. Det overraskende twist som anmelderne har rost til skyerne, havde jeg gennemskuet indenfor 30min og ja, så var der ikke mere tilbage at glæde sig til. Jo, Guy Pearce spiller godt . De sidste 25min foregik på scan speed 1 (fast forward) bare for at jeg kunne sige at jeg havde set den.

Shoot ’em Up:
Den gÃ¥defulde Mr. Smith bliver vidne til et overfald pÃ¥ en gravid kvinde, og det lykkes ham at nedlægge de fleste af hendes vÃ¥benglade forfølgere, mens hun føder med kuglerne flyvende om ørerne. Da moren dør, ender Smith med at tage barnet med sig, eftersom de sortklædte lejemordere med den kyniske Mr. Hertz i spidsen lader til at ville ungen til livs. For at fÃ¥ hjælp med børnepasningen opsøger Smith den prostituerede D.Q., hvis særprægede ‘speciale’ er amning. Sammen prøver de at komme til bunds i komplottet, beskytte barnet og overleve horderne af hÃ¥ndlangere, som sendes i deres retning. Heldigvis er Smith cool som fÃ¥ og ikke helt uvant med at hÃ¥ndtere skydevÃ¥ben…

Dette er den vildeste action film jeg har set længe. Filmen er nærmest én lang actionscene og tankerne ledes hen pÃ¥ gode, gamle John Woo film. Handlingen er tynd men bliver opvejet af Mr. Smith’s utilfredshed med alt muligt, som han lader komme til udtryk pÃ¥ den ene vilde mÃ¥de efter den anden. Alle scenerne hvor den onde Mr. Hertz er med i er ogsÃ¥ ret sjove, da hans kone af uransaglige Ã¥rsager konstant ringer ham op pÃ¥ mobilen mens han “er pÃ¥ arbejde”.
Filmen er absout værd at se.

Whisper: (anmeldelse taget fra OnFilm.dk)
Den tidligere mord-dømte Max Truemont drømmer om at åbne sin egen café, og i et desperat forsøg på at skaffe pengene, må han gå med til at deltage i kidnapningen af en 10-årig rigmandssøn.
Drengen viser sig dog hurtigt ikke at være helt almindelig, og spørgsmålet er nu, hvem der er de egentlige ofre i denne kidnapningssag?

Langt ud’ i skoven lÃ¥ et lille…
…hus, hvor Max og hans kæreste Roxanne sammen med resten af kidnapningsholdet skal holde den 10-Ã¥rige dreng David fanget, indtil deres “velfortjente” løsesum bliver udbetalt.

Hertil er jeg med. Problemet er bare, at Max og Roxanne er alt for søde til at være kidnappere! De putter drengen om aftenen, lader ham tegne lige, hvad han vil (inkl. nogle meget præcise gengivelser af sine bortførere), og kunne velsagtens forestilles at vaske hans hår og synge for ham, når kameraet befinder sig andetsteds.

Idéen er selvfølgelig, at vi skal fatte sympati for den stakkels Max, der naturligvis kun kidnapper børn, nÃ¥r det er sidste udvej for at passere en forhindring pÃ¥ vej mod sit mÃ¥l! Vi fÃ¥r godt nok aldrig historien om det mord, han er dømt for, men det var sikkert bare et uheld…

I det lille hus, der var en lille…
…dreng, som af uransagelige Ã¥rsager fÃ¥r lov til at opføre sig præcis, som han har lyst. Du fatter hurtigt, at der er noget overnaturligt omkring David, men en fange, der bliver ved med at slippe ud af det samme lÃ¥ste rum, ville jeg nok personligt prøve at sikre lidt bedre. Reb er ofte brugt, men jeg har da hørt, at bÃ¥de tape, kæder og hÃ¥ndjern er rimelig effektive midler, nÃ¥r man ønsker, at en person bliver pÃ¥ et bestemt sted.

Da det sandsynligvis heller ikke havde virket på denne specielle dreng, kunne der jo (i en gruppe af mere eller mindre hårdkogte kriminelle) opstå tanker om at skaffe sig af med barnet, og stadig forsøge at sikre sig pengene.

Egentlig har vi at gøre med en gruppe af særligt dumme mennesker, og det kan være svært at se, hvorfor man vælger netop disse til at kidnappe et barn – især filmens slutning og plot taget i betragtning!

I den lille dreng, der var en lille…
…djævel! Og jeg skal da gerne indrømme, at enkelte scener i Whisper er sÃ¥ tilpas djævelske, at man aner de gode intentioner om at lave en spændende og fængende film. Bl.a. en intens druknescene og en billedmæssigt flot udgave af den klassiske “nøgen-kvinde-i-badet-føler-uhyggen-komme-krybende”-scene.
De er desværre få, men i en film på under halvanden time, er det lige præcis nok til at holde interessen kørende.

Jeg er helt enig i ovenstÃ¥ende anmeldelse. SÃ¥ der er ikke mere at sige om den sag… 😀