I denne uge er der også sket lidt af hvert. Jeg synes i hvert fald at der har været rigeligt at se til.
Onsdag havde vi generalforsamling i Laborantklubben på Danisco. Fordi jeg er tillidsrepræsentant for laboranterne der, er jeg også formand for Laborantklubben, så jeg havde brugt en del tid på at planlægge generalforsamlingen, få skrevet beretning og fundet nye personer der ville stille op til bestyrelsen.
Men det hele også rigtig godt. Jeg var ikke selv på valg iår, men det lykkedes os at få alle pladserne i bestyrelsen besat + der var også én som blev valgt som observatør. Det er vist 2-3 år siden vi var fuldtallige sidste gang, så det var meget positivt.
Efter generalforsamlingen fik vi besøg af Hanne Boutrup fra Supplement og hun fortalte om komunikation og kropssprog.
Hold da helt ferie hvor var hun sjov! Mine kinder gjorde helt ondt fordi jeg havde grinet så meget i løbet af aftenen (og SÅ sjov var selve generalforsamlingen altså ikke). Da foredraget var færdigt, skulle der lige ryddes af og slæbes ud i bilen og så kunne jeg køre hjem og slappe af resten af aftenen.






