Kategorier
Udenfor kategori

Lidt information om blod

Jeg er lige blevet godkendt som bloddonor og derfor har jeg tænkt mig at lave et indlæg om blod. 😀

Der findes 4 forskellige blodtyper: A, B, AB og O. Dette kaldes for ABO blodtypesystemet. Derudover er der også Rhesus blodtypesystemet som fortæller om man er positiv eller negativ. Det er disse to systemer man skal vide noget om i tilfælde af eksempelvis blodtransfusioner.

De forskellige blodtyper er ikke lige almindelige. Fordelingen ser således ud:
O = 41% af befolkningen
A = 44% af befolkningen
B = 10% af befolkningen
AB = 5% af befolkningen

og mere udspecificeret ser det således ud:
A pos = 37%
O pos = 35%
B pos = 8%
A neg = 7%
O neg = 6%
AB pos = 4%
B neg = 2%
AB neg = 1%

Jeg er blevet blodtype bestemt af blodbanken og har fået at vide at jeg er AB Rhesus Postiv (AB Pos).

Mens jeg sad og læste om blod på nettet faldt jeg også over blåbørn syndrom/Rhesusbørn-problematikken. For nyligt kom vi til at tale om det i familien og der var ingen der helt kunne huske hvad det gik ud på.
Her er en kort forklaring:

Hvis en gravid Rhesus negativ kvinde får et barn med en Rhesus positiv mand, er der mindst 50% chance for at de får et Rhesus positivt barn. Hvis der trænger noget Rhesus positivt blod fra fosteret ind i moderen (ved fødsel, hvilket ikke er unormalt) danner hun antistoffer mod det. Dette kaldes for rhesusimmunisering. Antistofferne vil forblive i moderens blod for altid. Der sker ikke noget med dette første barn og moderen vil for at undgå alt dette få en indsprøjtning med noget der forhindrer hendes krop i at danne de antistoffer mod Rhesus Postiv som er hele problemet.
Hvis moderen alligevel har disse antistofffer mod Rherus positiv i hendes blod betyder det, at hvis hun bliver gravid igen og barnet igen er Rhesus positivt, så vil moderens krop forsøge at frastøde fosteret (lidt ligesom man hører om ved eks. nyretransplationer og lignende) og fosteret kan dø. Derfor vil man hvis ovenstående er tilfælde være ekstra opmærksom ved en sådan fødsel.

Så vidt jeg har kunne finde ud af er blåbørn syndrom ikke det samme som Rhesusbørn-problematikken, men er derimod noget med at mængden af optaget nitrit kan være giftigt for spædbørn. Dog kan det også betyde når nyfødte er blålige ved fødslen pga iltmangel (som kan skyldes mange forskellige ting f.eks. navlestrengen om halsen eller sygdomme der gør at der ikke er nok ilt i blodet).

Kategorier
HK & DL-F

Danisco in the Media

Artiklen om mig i bladet CO-industri har ogsÃ¥ været pÃ¥ vores hjemmeside under “Danisco in the Media”. Her kan I se hvad de skrev:

Tillidshverv vækkede politisk interesse

Tenna Skinnerup var for 2 år siden en almindelig laborant hos Danisco i Brabrand, der ikke interesserede sig synderligt for politik.

Tenna Skinnerup var for to år siden en almindelig laborant hos Danisco i Brabrand, der ikke interesserede sig synderligt for politik. Det ændrede sig den dag, da Tenna blev valgt til tillidsrepræsentant for 70 kolleger, og i dag er interessen for politik vokset. Tenna arbejder blandt andet for mere tværfagligt arbejde mellem faggrupperne og har været involveret i lønforhandlinger.

Kilde: CO-Magasinet side 12-13 (DK)

Kategorier
Min dagligdag

Da tudsen besøgte vores stue

Mandag aften ville jeg lige lukke vores hund Fenix ud i haven. Jeg åbnede døren i stuen og lod ham løbe ud i haven, mens jeg satte mig i sofaen og så lidt fjernsyn indtil han var klar til at komme ind igen.
Da Fenix 10min senere kommer ind rejser jeg mig og ser at der ligger en ordentlig tot græs midt på stuegulvet. Men da græstotten så begyndte at hoppe hen over gulvtæppet, fik jeg kigget ordentligt efter og kunne se at det var en tudse.
Jeg fik tændt lyset og så fik Fenix også øje på den og skulle snuse en hel masse. Tudsen blev nok lidt utryg ved det og begyndte at hoppe over til væggen for at komme ind bag ved en af vores reoler.
Så jeg skyndte mig ud i garagen og hente mine havehandsker og en fejebakke og så fik jeg trukket reolen ud fra væggen og fik fejet tudsen op på fejebladet og løb så ud i haven med den.
Da jeg smider den ud i græsset tror Fenix at jeg kaster en bold så han farer hen og tager tudsen i munden. Men den bliver hurtigt spyttet ud igen og jeg kunne tydeligt se at Fenix ikke syntes at tudsen smagte godt.
Men den var ikke kommet til skade og kunne hoppe videre i græsset.

Her kan I se Hr. Tudse:

Kategorier
HK & DL-F

Jeg er for kendt til det her sted :-)

Jeg blev inden sommerferien ringet op af en journalist der ville skrive en artikel om mig til bladet CO-Industri. Det fik han lov til og I kan læse artiklen her:

Lige pÃ¥ og hÃ¥rdt – artikel fra CO-Industri

Billedet synes jeg ikke blev så godt, men det er vist modellens skyld frem for fotografens.

Kategorier
Udenfor kategori

Ny afstemning

Så har jeg tilføjet en ny afstemning på min blog. Så stem, stem, stem!

Kategorier
Min dagligdag

Gaver og motion

Min far og Jette var på besøg i weekenden for at se feriebilleder og give mig min fødselsdagsgave. I gave fik jeg penge, en isspand og 2 stk Menu lysestager (dem man kan komme pynt i).

I weekenden besluttede jeg mig sÃ¥ for, at nogle af mine fødselsdagspenge skal gÃ¥ til motion. SÃ¥ derfor har jeg meldt mig ind i Hammel Gymnastik Forening pÃ¥ et motionshold der hedder “Go’ motion for krop og sjæl” og jeg starter pÃ¥ mandag.
Der er træning i 1 time hver mandag i hele efterårssæsonen fra 18-19.

Jeg glæder mig til at komme igang. 😀