Imorges skar jeg mig i pegefingeren, da jeg var ved at lave min morgenmad.
Det er et rigtigt trælst sted, hvor det hele tiden kommer til at bløde. Og sÃ¥ svier det ogsÃ¥… *piv piv*
Så nu er jeg blevet nødt til at tage et plaster på, for jeg blødte på mit tastatur på arbejdet. Men det er altså ret svært at arbejde og skrive med et plaster på pegefingeren.
På grund af den intense varme de sidte par dage har vi badet Fenix med haveslagen, for at få ham godt kølet ned. Han er helt vildt med det og spænder rundt for at prøve at fange og drikke alt vandet. Efter 5min er han helt forpustet og drivvåd.
Her er et par billeder:
Sidste søndag tog jeg som tidligere nævnt pÃ¥ kursus i Svendborg. Kurset handlede om Psykisk arbejdsmiljø og varede indtil onsdag. Kurset var godt, maden var god og jeg fik bÃ¥de svømmet og taget hul pÃ¥ en bog, mens jeg var der. SÃ¥ det var en succes. 😀
Torsdag morgen skulle Jans bil på værksted og vi kørte derfor sammen ud til BMW og bagefter kørte han så mig på arbejde i min bil. Om eftermiddagen hentede vi bilen igen og kørte derefter i begge biler ud til Bilka, for at handle lidt ind.
På vej derhen gik Jans bil i stykker igen, dog med noget helt andet. Da vi fik åbnet kølerhjelmen i Bilkas parkeringsplads kunne vi se at der var en rem, som var sprunget af og der køb en masse vand ud forneden.
Så Jan ringede til Tophjælp og så gik vi ind i Bilka. Lige da vi var færdige ringede Tophjælp-manden og sagde at han var på parkeringspladsen. Han fik hejst bilen op på vognen og kørte den derefter tilbage til BMW.
Vi kørte hjemad i min bil.
Fredag morgen kørte vi igen sammen ind på arbejde og sammen ud til BMW om eftermiddagen for at hente bilen (igen). Vi kørte lidt før fra arbejdet for ikke at ende i myldretrafikken.
Lørdag var det meget varmt, så der lavede vi så lidt som det var muligt. Dagen gik med at slå græs og ordne haven en lille smule. Vi var også et lille smut ovre ved naboen og snakke lidt med dem, og så sad vi ellers udenfor og fik et par øl og hyggede. Lækkert afslappet!
Søndag kom min mor og Leif og Maria på besøg. Leif skulle hjælpe os med at fuge (nej det hedder det vist ikke, men kan ikke lige komme i tanke om det rigtige ord) noget ved vinduet på kontoret og så ville mor hjælpe mig med ukrudtet i haven. Maria tog med for at komme lidt væk fra bøgerne (hun læser til eksamen) og få sig lidt sol.
Resten af idag har vi bare ligget på sofaen og syntes at det er alt for varmt til at gøre noget som helst.
Det var vist alt hvad der er sket de sidste par dage. 😀
Jeg har købt os en ny kantklipper altså græskantklipper. Det er den nye fra Braun og den er altså helt fantastisk. Vi tog alle kanterne i haven på 5min.
Dejligt at den del af havearbejdet nu er blevet meget lettere.
Idag var jeg pÃ¥ apoteket i Hammel. Jeg havde lagt mærke til en reklame i fjernsynet om et nyt “middel” der kan fryse fodvorter væk.
Så jeg købte en sådan pakke (det hedder i grunden Wartner), så nu må vi se om det virkelig virker. Jeg har et par små fodvorter jeg kan teste det på.
PS: Pakken er forholdsvis dyr. Jeg kan ikke præcis huske hvad ekspedienten sagde at det kostede men der var noget med 240,- eller lignende. Der er så godt nok også til 12 behandlinger én pakke.
Torsdag morgen var jeg forbi Metax i Hammel for at tanke benzin.
Da jeg ville stikke mit Metaxkort i automaten sad der allerede et kort deri. Jeg tog det ud og spurgte en mand, der havde sin bil i vaskehallen om det var hans kort, men det var det ikke.
Så jeg kom det i lommen, tankede og kørte videre på arbejde.
Senere på formiddagen fandt jeg kortet frem igen og så at der stod at man skulle sende fundne kort til Metax, men da ejeren hed Kay Lindgård Pedersen, så tænkte jeg, at jeg da lige kunne se om jeg kunne google ham, da det jo ikke er et helt almindeligt navn.
Jeg fandt en mand med det rigtige navn på et gammelt jobopslag og prøvede at ringe til nummeret.
Receptionisten bekræftede, at han var ansat hos dem og stillede mig om.
Han blev godt nok lidt paf, da jeg præsenterede mig selv og dernæst spurgte om han havde tanket på Metax om morgenen.
Det viste sig, at det var konen, som havde tanket og vi aftalte at jeg lagde kortet i Danisco’s reception og hun ville sÃ¥ hente det i løbet af dagen.
Han takkede mange gange og var glad for at jeg havde hjulpet ham.
Det var en rar fornemmelse at have hjulpet ham selvom det “bare” var med et forsvundet benzinkort.