

Der er altså nogen steder, hvor de virkelig kan brokke sig over vejret.
Læste lige denne artikel pÃ¥ TV2 Vejret’s hjemmeside:
Tre dages kraftigt snefald har atter begravet Sydtyskland i sne.
Kun en måned efter snekatastrofen i Bayern hersker der totalt snekaos i både Baden Würtemberg og Bayern.
I Bayern er en tennishal styrtet sammen under snemasserne – og der skovles sne fra tagene i hele Sydtyskland af frygt for flere sammenstyrtninger.
Begyndte med snebyger
Inden for de seneste døgn er der faldet store mængder sne i Tyskland. Først var det snebyger, der siden onsdag har givet 20-30 cm mange steder.
Uafbrudt snevejr siden fredag
Snebygerne nÃ¥ede ogsÃ¥ Sydtyskland inden et kraftigt snevejr fredag morgen ramte Sydvesttyskland – og kun langsomt bredte sig mod øst.
Siden da har det sneet uafbrudt i delstaten Baden Würtemberg og i Bayern. I Schwarzwald og ved foden af Alperne ligger der over 2 meter sne.
Store trafikale problemer
Især i Sydtyskland har vintervejret sat sit præg på trafikken.
BÃ¥de i Bayern og Baden Würtemberg har flere motorvejsstrækninger siden fredag i lange perioder været spærret pÃ¥ grund af uheld – og lastbiler, der ikke kan komme op af bakkerne.
I Bayern har der weekenden igennem været trafikkøer på op til 70 km.
Også lufttrafikken har mærket sneen. I Frankfurt måtte man aflyse 500 flyafgange og endnu flere afgange skete med flere timers forsinkelse.
Snevejr siden onsdag
Det kraftige snevejr skyldes dels kold luft, der fra nordvest er strømmet ned over Tyskland med kraftige snebyger. Det samme vejr vi har haft de seneste døgn.
Og fredag trak et nyt udbredt snevejr ind over Sydvesttyskland i forbindelse med et lavtryk over Frankrig, der i løbet af lørdagen passerede Tyskland med endnu mere sne.
Således har især Sydtyskland ligger under snevejr siden midten af ugen.
I løbet af søndagen ventes sneen at høre op – men der kan fortsat falde snebyger.