Skinnerup bloggen

En professor stod foran sit hold med en del effekter foran sig. Da forelæsningen begyndte, tog han lydløst et stort tomt syltetøjsglas frem, som han fyldte med sten, som var ca. 5 cm i diameter.
Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurte han de studerende: “Er glasset fyldt nu?” Alle var enige om, at det var det.
Så tog professoren nogle småsten frem, dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det, hvorved de små sten faldt ned igennem sprækkerne imellem de store sten.
Da glasset var proppet til kanten, spurte han de studerende igen, “Er glasset nu fyldt?”
Alle var enige om at nu var det fyldt.
Da professoren nu tog en pose med sand frem grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde den del sand ned mellem sprækkerne,der stadigt var mellem de store sten og småstenene. Han fyldte nu glasset helt op med sand.”Nu!” sagde professoren “Vil jeg gerne have, at i forestiller jer, at dette glas er jeres liv.
De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv, – familien, kæresten /ægtefællen, børnene, jeres helbred – altså ting, som hvis I mister alt andet, end netop lige disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt.
Småstenene er så andre knap så vigtige ting, så som jobbet, dit hus, din bil.
Og sandet er alt andet.
Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting. Hav’ altid fokus på hvilke ting, der er vigtige for netop dig, så dit liv bliver lykkeligt. Leg med dine børn, afsæt tid til lægebesøg, så helbredet altid er i orden. Gå i byen med din partner, og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset, og alt det andet “sand og småsten. Fyld dit liv med store sten – ting der virkeligt betyder noget. Hold styr på hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!
Professoren kikker nu hen over de studerende, tager en øl frem, og hælder ganske forsigtigt en hel øl ned i de sidste små mellemrum mellem sandet, småstenene og de store sten. Han vender sig mod klassen og siger: “Og moralen er! Lige meget hvad fanden, der sker i dit liv, er der altid plads til en øl!

Har du nogensinde forestillet dig en verden uden hypotetiske situationer?
Når nu intet kan sidde fast på Teflon – hvorfor kan Teflon så sidde fast på stegepanden?
Kan man lave hul i næsen med et næsebor?
Hvis man forsøger at bevise Murphy’s lov (Alt hvad der kan gå galt, går galt), vil det så gå galt?
Hvad ville der stå på skiltemalernes skilte, hvis de strejkede?
Hvordan kan det være muligt at skrive med blyant på et stykke viskelæder?
Er det en succes hvis en bog om fiasko ikke sælger godt?
Hvis en person med personlighedsspaltning truer med at tage livet af sig, er det så en gidselsituation?Kan man læse skriften på væggen hvis man står med ryggen mod muren?
Findes der et andet ord for synonym?
Er sterilitet arveligt?
Kan en mand med tyk mave, have tynd mave?
Kan fisk blive tørstige?
Når blinde mennesker bruger mørke solbriller, hvorfor bruger døve så ikke ørevarmere?
Hvis man smelter tør-is, kan man så tage bad uden at blive våd?
Hvis kærlighed gør blind, hvorfor er frækt undertøj så populært?
Hvis supermand virkelig er så smart, hvorfor har han så underbukserne udenpå?
Hvad kalder man en kaffe-pause på en te-fabrik?
Hvad sker der hvis man bliver skræmt halvt til døde … to gange?
Hvorfor siger man “et par bukser”, når der kun er et stykke tøj?
Hvorfor skal man have en aftale for at besøge en synsk?
Hvorfor er en boksering firkantet?
Hvorfor bliver en person der spiller på klaver kaldt pianist, når en der kører race ikke bliver kaldt en racist?
Hvorfor sømmer man låget fast på en kiste?
Hvorfor skal man trykke på “START” for at slukke for Windows 95?
Hvorfor hedder det “myldre-tid” når alle bilerne kører langsomt?
Hvorfor er din pegefinger præcis samme størrelse som dit næsebor?
Hvorfor findes der ikke kattemad der smager af mus?
Synes kyllinger at gummi-mennesker er sjove?
Hvis der er nul grader udenfor i dag og det bliver dobbelt så koldt imorgen, hvor koldt bliver det så?
Hvorfor er der kun ét monopoltilsyn?
Burde krematorier give rabat til brandofre?
Opfinder man nogensinde en soldrevet lommelygte?
Hvorfor sidder limen ikke fast på indersiden af tuben?

Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.
Nød lærer nøgen kvinde at springe over, hvor gærdet er lavest.
Nød lærer nøgen kvinde at tage det som en mand.
Når krybben er tom, så er Jesus gået.
Når krybben er tom, så spiser man hesten.
Man skal ikke kaste med dværge, når man selv er en undermåler.
Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog.
Man skal ikke skyde med elastikker, når man selv går i gummistøvler.
Man skal ikke sælge skindet, før børnene er skudt.
Man skal ikke skure hunden på hårene.
Man skal ikke excellere i fremmedord, man ikke er kompetent til at definere, da man så risikerer at abstrahere fra de relevante realiteter.
Man skal ikke sparke til nogen, når man ligger ned.
Kun en dråbe frygter ikke havet.
Brændt barn lugter ilde.
Den, der gemmer til natten, får krummer i sengen.
Den, der ikke laver fejl, lever i rutinen.
Den, der kommer først til Brugsen, får først handlet ind.
Hver mand tror, tyv stjæler.
Hellere en kæp i øret end en bjælke i øjet.
Den rette nøgle åbner let låste døre.
Rige børn leger bedst.
Der er intet, der er så skidt, at du ikke kan glæde dig over, at det ikke skete for dig.
Gode dyr er rådne.
Man lærer, så længe man har lever.
Hvis du møder et menneske uden smil, så giv ham et af dine.
Det kan højst gå godt hver gang.
En dårlig undskyldning er bedre end ingen undskyldning.
Hellere lykkelig af dumhed end klog af skade.
Ingen roser uden torne. Ingen grise uden orne.
Når man regner med præsten, tisser han på degnen.
Hvis ikke du rider den dag, du sadler, kan det være, at hesten er sur, når du endelig vil af sted.

Fremtidens ordsprog 1: Blandt heste kan der, efter indtagelse af de for dem forelagte foderstoffer, opstå visse interanimalske interaktioner, kendetegnet ved adfærdsmønstre af en overvejende aggressiv karakter.
Nutidens ordsprog 1: Når krybben er tom, bides hestene.

Fremtidens ordsprog 2: Efter gentagne gange frugtesløst at have forsøgt at opnå fysisk kontakt med et bestemt træs frugter, udtalte ræven sarkastisk: “Jeg tør udtrykke formodning om, at disse frugters ph-værdi er væsentligt lavere end 7”.
Nutidens ordsprog 2: “De er sure”, sagde ræven om rønnebærene, den kunne ikke nå dem.

Fremtidens ordsprog 3: Det må ej anses for tilrådeligt, at ansatte og selverhvervende henhørende under bagerierhvervet overvurderer produktionsapparatets energetiske ydeevne og fysiske kapacitet.
Nutidens ordsprog 3: Man skal ikke slå større brød op, end man kan bage.

Fremtidens ordsprog 4: Objekter, der kamufleres i en sæsonbetonet krystallinsk tilstandsform af H2O, blotlægges ved dennes overgang til større molekylær bevægelsesfrihed.
Nutidens ordsprog 4: Hvad man skjuler i sne, kommer op i tø.

Fremtidens ordsprog 5: At et objekt, som reflekterer majoriteten af den kortbølgede elektromagnetiske stråling, der rammer dets overflade, eo ipso*¹ udgøres af grundstoffet Au, er en konklusion, som er behæftet med en utolererbar fejlmarginal. *¹ eo ipso: netop derfor (latin)
Nutidens orsprog 5: Ikke alt som glimter er guld.

Fremtidens ordsprog 6: Tilstedeværelse af overflødig assistance kan forårsage en væsentlig forringelse af fødevarernes art og konsistens.
Nutidens ordsprog 6: For mange kokke fordærver maden.

Fremtidens ordsprog 7: Social nød og økonomisk elendighed er den væsentligste faktor til upåklædte hunkønsvæseners indtræden i tekstilbranchen.
Nutidens ordsprog 7: Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Fremtidens ordsprog 8: Almenmenneskelige samhørighedsfølelser af ældre dato udviser sjældent – eller aldrig – begyndende tendens på oxydering.
Nutidens ordsprog 8: Gammel kærlighed ruster sjældent.

Fremtidens ordsprog 9: Blandt endnu ikke konfirmerede personer af begge køn, der har været udsat for indgående kontakt og kendskab med forbrændingsprocessers oxidative forløb, næres en udbredt modvilje mod gentagen berøring med samme.
Nutidens ordsprog 9: Brændt barn skyr ilden.

Fremtidens ordsprog 10: Personer, der er optagne af entreprenørarbejde med henblik på overrumplende underminering af andres geofysiske eksistensgrundlag, må kalkulere med væsentlige statistiske risici for selv at blive offer for omtalte virksomhed.
Nutidens ordsprog 10: Den, der graver en grav for andre, risikerer selv at falde i den.

Vi starter med lås der i flertal er låse,
men flertal af gås er gæs ikke gåse!

Vi taler om fod, – er der fler’ si’r vi fødder,
men skønt vi si’r flod, vi aldrig si’r flødder.

Er der en, er det den, er der to, si’r man disse.
Hvorfor fa’n hedder pen så – pluralt ikke pisse?

At flertal af mand er mænd – ikke mænder
er svært at forstå, når en tand bli’r til tænder.

Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder,
så hører man aldrig, at spand bli’r til spænder.

En anden mærkværdighed er her til lands;
i tredje person er det han, ham og hans.

Er det sund logik – ja, derom spø’r jeg kuns –
man ikke om damer si’r hun, hum og huns?

At synge i datid på dansk hedder sang,
men gynge’s imperfektum er ikke gang.

Og hvem kan forstå, hvorfor springe er sprang,
når bringe det ikke i datid er brang?

Korrekt hedder datid af bringe jo bragte,
hvor er så logikken, når man siger bagte,
på basis af infinitiven at bage?

Et andet eksempel det hedder: at tage
Det bøjes i datid ved, at man si’r tog!
Sku bage så ikke i datid gi’ bog?

Når bringe er bragte, sku’ bagte være bringe,
men så måtte ragte være datid af ringe,
og ragte det findes på dansk faktisk ikke
…derfor må vi hel’re la’ spørgsmålet ligge!

Politiken 17 juni 2001, 1 . sektion side 6
Af Anders Smith

Når det regner, og man skal hen over f.eks. en gårdsplads til fods (uden paraply), bliver man så mest våd, hvis man går, eller hvis man løber, spørger H.P. Christensen, Rågeleje.
Hvis man løber, er man kortere tid ude i regnvejret, men da man løber regnen i møde, får man også mere regn på sig pr. minut, man er ude. Det kræver derfor en nærmere analyse for at se, om det bedst kan betale sig at gå eller løbe.
Først betragter vi det tilfælde, hvor det ikke blæser, og regnen derfor falder lige ned. Når man bevæger sig gennem regnen, vil man med sit forsideareal feje hen over et volumen, der er lig med arealet ganget med den strækning, der tilbagelægges. Hvis regnen er konstant, vil der hele tiden befinde sig et bestemt antal dråber i dette tænkte volumen, som ligger i vejen for en. Man vil derfor få dette antal dråber på sig, hvad enten man går eller løber.
Det kunne derfor se ud, som om at det er lige meget, om man går eller løber. Imidlertid rammer regnen også ovenfra på hovedet, og jo længere tid man er ude (dvs. jo langsommere man går) jo mere vand får man i hovedet. Derfor kan det bedst betale sig at løbe.
Hvis det er modvind, bliver det endnu mere fordelagtigt at løbe, da man hvert øjeblik får blæst mere regn imod sig. Udtrykt matematisk bliver det effektive volumen, man møder, ens forsideareal gange (strækningen plus (modvindshastigheden gange tiden)), hvorfor det gælder om at gøre tiden så lille som muligt.
Hvis man har medvind, kan det bedst betale sig at bevæge sig mindst lige så hurtigt som medvinden, så regnen ikke når at ramme én på ryggen. I alle tilfælde er det derfor mest fordelagtigt at løbe.