Igår købte jeg 2 engelske dvd film begge med skuespilleren Simon Pegg. Ialt kostede de 50kr, så jeg synes selv at det var lidt af et røverkøb, for jeg havde set den ene før (og den var god) og kun hørt godt om den anden.
Â
Hot Fuzz: (2007)

Superbetjenten politiassistent Nicolas Angel (Simon Pegg) bliver mod sin vilje overflyttet til den søvnige landsby Sandford, hvor han døjer med at tilpasse sig den kriminalitetsfrie dagligdag og sin nye partner, den kluntede Danny (Nick Frost).
Da der begynder at ske flere skræmmende ulykker i landsbyen, varer det ikke længe før Dannys drømme om en eksplosiv, højoktan, våben- og aktionfyldt hverdag bliver til virkelighed.
Og sÃ¥ bliver det tid for de to landsbybetjente at uddele storby-tæsk. 😆
En rigtig morsom film med en yderst overraskende slutning. Den skal jeg nok komme til at se mange, flere gange endnu.
Â
Shaun of the Dead: (2004)

Shaun (Simon Pegg) kommer ingen steder med sit liv. Han bruger al hans fritid på pubben The Winchester sammen med hans bedste ven Ed (Nick Frost). Han har problemer med sin mor og bruger ikke nok tid på sin kæreste Liz.
Da Lis dropper ham, beslutter Shaun endelig at tage tyren ved hornene og få styr på sit liv. Han skal vinde kæresten tilbage, reparere forholdet til sin mor og leve op til ansvaret der følger med at være voksen.
Desværre vender de døde tilbage til livet og forsøger at æde de levende og for den nyligt inspirerede Shaun, er dette bare endnu en hindring der skal overkommes før han kan nå sine mål. Så mens London bliver løbet over ende af horder af zombier, tager Shaun og Ed kampen op med et cricketbat og en spade, for at redde Shauns mor, kæreste og få dem til det sikreste sted de kender; The Winchester.
Endnu en fabelagtig film, der giver masser af grin i sofaen.
Â
Når man ser begge film indenfor kort tid, så opdager man at der er mange scener som ligner hinanden og Hot Fuzz henviser flere gange til Shaun of the Dead ligesom mange af skuepillerne er de samme i de to film. Faktisk tror jeg også at pubben The Winchester er den samme i begge film, i hvert fald selve kulissen. Men det er også de samme personer der har lavet begge film.