Kategorier
Min dagligdag

Hushandel

Igår var Jan og jeg til møde med vores advokat i forbindelse med køb af nyt hus. Der var et par småting som advokaten sendte videre til mægleren.

Onsdag eftermiddag havde vi møde med banken om finansering af det nye hus og også her gik det godt.

SÃ¥ vores huskøb kører som det skal 🙂

Kategorier
Min dagligdag

Som altid…

Som altid når jeg har været ud at flyve, så blev jeg syg kort tid efter vi vendte hjem fra Barcelona.

Allerede dagen efter fik jeg meget ondt i halsen, men jeg slæbte mig på arbejde om onsdagen, da min afdeling skulle på studietur og jeg så gerne ville med. Lige inden aftensmaden onsdag aften, måtte jeg dog give op og køre hjem, da jeg havde det rigtig skidt.

Frem til og med lørdag lå jeg hjemme med feber, meget ondt i halsen og voldsom hoste og søndag synes min krop så at den lige trængte til lidt forkølelse oveni det andet og så blev jeg også snottet.

Mandag tog jeg på arbejde igen og nu er min hals efterhånden blevet meget bedre. Jeg hoster ikke så meget mere, men det er stadig voldsomt når jeg gør det. Min forkølelse er også på retur.

Desværre er Jan nu begyndt at mærke “noget” i kroppen, sÃ¥ det ser ud til at han nok ogsÃ¥ skal igennem noget sygdom. SÃ¥ vi hÃ¥ber at det ikke bliver sÃ¥ slemt som mit har været.

Kategorier
Min dagligdag Rejser

Ferie i Barcelona

I sidste uge skulle Jan og jeg på forlænget weekend/sommerferie i Barcelona.

Vi skulle rejse med KLM om onsdagen (12/9), men der var først afgang fra Billund kl. 18.35, så vi tog det stille og roligt derhjemme hele dagen og fik pakket de sidste ting i kufferten.

Vi ankom til Hotel Barcelona Princess omkring midnat og efter at have fået checket ind, skyndte vi os ned i hotelbaren og fik lidt at spise og drikke inden vi gik tilbage på værelset og sov som sten indtil næste morgen.

Hotellet var virkelig skønt. Vores værelse var på 21. etage og der var havusigt (som vi havde bestilt). Uheldigvis virkede internettet ikke på værelset og hotellet endte med at opgive at lave det, så efter 2 dage fik vi et nyt værelse (der var endnu bedre end det første). Der var morgenmad inkluderet i vores ophold og her var der heller ingen smalle steder. En kæmpe buffet hver morgen med alt hvad man kunne forestille sig.
Torsdag og fredag var sat af til sightseeing i hele byen. Hjemmefra havde vi fundet ud af at den bedste måde at gøre det på, var at købe busbilletter til Barcelona Bus Turístic og så køre rundt med dem. Det er dobbeltdækker busser som kører rundt på tre forskellige ruter og så har man mulighed for at blive guidet gennem høretelefonerne i bussen. Man kan også hoppe af og på som man lyster ved de forskellige stop. Det vil jeg varmt anbefale, hvis andre skal derned.

Torsdag tog vi med grøn og rød rute og fik set blandt andet Ramblaen, Placa Catalunya, havnen, Columbus Monumentet m.m.
Om aftenen spiste vi på Hard Rock Café som ligger lige ved Placa Catalunya. Det er en tradition vi har, at hvis vi besøger en by hvor der ligger en Hard Rock Café, så skal vi ind og spise og have en T-shirt. Som altid var det skøn mad, vanvittig gode drinks og rigtig god stemning hele aftenen. Det er dog noget underligt at vænne sig til som dansker, at en større grupper af mennesker dukker op kl. 22.30 for at spise aftensmad, men det er ganske normalt i Barcelona og det så vi mange der gjorde.

  

Fredag var vi med blå og rød rute og her fik vi blandt andet set Sagrada Familia (den ufuldendte kirke designet af Gaudi) samt Den Olympiske By og de store anlæg dér. Aftensmaden indtog vi på en Tapas restaurant i nærheden, men det var mildest talt ringe, så vi endte med at hygge i én af hotelbarerne hele aftenen.

Lørdag var shopping-dag. Hotellet er nabo til Diagonal del Mar indkøbscenteret, så vi smuttede der over og fik shoppet lidt. Jeg fik et par sko og en skøn bluse og Jan fik 2 træningsbluser. Priserne i tøj/sko butikkerne er lidt lavere end herhjemme. I Alcampo (som er ligesom det gamle A-Z vi engang havde herhjemme) var priserne på dagligvarer meget lavere end herhjemme.
Om aftenen tog vi pÃ¥ Let’s Wok – en sushi restaurant der lÃ¥ i gÃ¥afstand fra hotellet. Der var en stor buffet med salat, skaldyr, fisk, kød, lune retter og sushi. Sushien var dog ikke ret god, men resten var ganske udemærket. Jeg fik prøvet blæksprutte ben, stegt pÃ¥ pande… det smager af skaldyr, havvand, tang og er lidt gummiagtigt. Jeg ville ogsÃ¥ gerne have smagt pÃ¥ en hel blæksprutte (med alle ben og hovede og det hele), men modet svigtede mig, for de sÃ¥ godt nok uhyggelige ud 🙂

  

Søndag slappede vi af hele dagen. Vi var på stranden og fik gået nogle ture i den nærliggende park.
Om mandagen pakkede vi alle vores ting sammen og efter endnu en god morgenmad på hotellet , fik vi fat på en taxi og kørte til lufthavnen og tog hjem til Danmark igen.

Vi havde en dejlig ferie og mon ikke vi skal tilbage til Barcelona igen en anden gang…?

 

Kategorier
Min dagligdag

Bonusbillede fra DHL Stafetten 2012

Kategorier
Min dagligdag

Fest, farver og fødselsdag

Den forgangne uge har været hel vild.

Ugen begyndte dog stille og roligt med bestyrelsesmøde i DL-F Østjylland om mandagen, hvor vi fik planlagt de næste to arrangementer – “Giraffens ekstreme biologi” og “Generalforsamling med foredrag om hjerneforskning”.

Tirsdag skulle jeg for første gang med til DHL Stafetten sammen med en masse andre fra arbejdet. Vi havde tilmeldt 19 hold a’ 5 mand. Jeg var pÃ¥ et gÃ¥-hold, som skulle ud pÃ¥ en bette 5km tur i omrÃ¥det ved Marselisborg Mindepark. Det gik godt og efter en lille time var mit hold i mÃ¥l. Resten af aftenen var der hygge i DuPont teltet (som stadig hed Danisco), hvor vi fik en øl/sodavand og aftensmad.

  

Onsdag skulle jeg til frisør efter arbejdet. Mit hÃ¥r var blevet sÃ¥ langt at frisøren stod og morede sig med at trække i det og grine højt 🙂
Derefter var jeg i Bilka og handle stort ind til weekenden, hvor jeg ville få huset fuld af gæster.

Torsdag var det min fødselsdag. Jeg blev 33 Ã¥r. Wheee, tillykke til mig 🙂
Jeg blev fejret hele dagen på arbejdet med gave, lykønskninger og fødselsdagsbrød. Klokken 17 mødtes jeg med Jan i Bruuns Galleri og så gik vi på café og fik et par øl, inden vi tog videre til Restaurant Soya 2, hvor vi havde bestilt bord og fik spist ALT for meget sushi. Aftenen sluttede vi af med en tur i biffen, hvor vi så Total Recall.

  

Fredag havde jeg en feriedag og det meste af dagen gik med at bage rødbedeboller, spinatboller og chokoladebanankage.

Lørdag fik jeg besøg af min far, Jette, Luise, Sabrina, Bedste, 2 x faster, svigermor og Thomas og søndag fik jeg besøg af min mor, Maria, mormor og morfar og Wang. De havde allesammen en masse skønne gaver og blomster med til mig , så gavebordet var godt fyldt op til sidst og alle mine vaser var i brug.
I gave fik jeg blandt andet: blomster, peberkværn, penge, tørrestativ, spinningsko, 2 stk træningsbluser, en dug og cremer fra Matas.

TUSINDE TAK FOR ALLE GAVERNE OG DET HYGGELIGE SAMVÆR!

 

Kategorier
Min dagligdag

Vejfest på Thorsølundvej

Lørdag var der vejfest for hele Thorsølundvej. Ã…rets tema var “OL pÃ¥ Thorsølundvej” hvor deltagerne blev delt op i 3 hold og skulle igennem flere forskellige øvelser i løbet af eftermiddagen. Jan og jeg var tilmeldt fra kl. 18 af, sÃ¥ det deltog vi ikke i, men det lød som om at de andre havde haft det sjovt med det.

Maden var buffet – hver husstand skulle tage det mad med, som de kunne tænke sig at spise + lidt ekstra som de andre husstande kunne smage.

Vi besluttede os for at lave frikadeller med kold kartoffelsalat, foccaciabrød og skinkeruller omsvøbt i bacon. Det sidste kom med efter jeg så at det var på tilbud i Bilka.
Det hele smagte rigtig dejligt, og det gjorde alt det mad de andre havde lavet også.

Her er lidt billeder fra buffeen:

  

Da vi var færdige med aftensmaden, blev bordene ryddet og sÃ¥ var der uddeling af præmier til holdene fra om eftermiddagen. Der var ogsÃ¥ en “tip en 13’er” konkurrence i løbet af aftenen og et par festsange.

Kaffe og kage/islagkager og småkager kom på bordet senere på aftenen og det var en rigtig hyggelig aften sammen med naboerne.