Kategorier
Rejser

Den første dag med seværdigheder

Vores første sightseeing dag startede mandag med en tur med tour-bussen, som er tilknyttet hotellet. Vi blev kørt ud til Det Hvide Hus og fik set det og taget et par billeder. Man kan dog ikke komme ret tæt på selve huset, da der er masser af indhegning, politi og sikkerhedsfolk. Vi så også skarpskytter på taget af Det Hvide Hus.

Tenna ved Det Hvide Hus

Bagefter gik vi over til Washington Monument og videre hen til National Air & Space Museum, hvor vi tilbragte et par timer.

Washington Monument

Da det var blevet tid til frokost gik vi ind på en thai-restaurant og spiste. Maden var billig og smagte lækkert og anretningen var også i top.
Her er et billede af min kyllinge-kokos suppe:

Kyllinge-kokos suppe

Vi sluttede vores sightseeing af med at se Capitol Hill og så tog vi hjemad til hotellet igen.

U. S. Capitol

Om aftenen tog vi ind på ESPN-Zone som er en sportsbar og så endnu en NFL kamp på storskærm, mens vi spiste.
Mig og Jan delte en “Appetizer”, som var kæmpe stor.
Her kan I se alt det forskellige der var at vælge imellem: (og ja, jeg ved godt at jeg er blevet ekstremt skoldet i hovedet, armene og halsen og at det ser tosset ud :lol:)

En "lille" appetizer til en solskoldet Tenna

Kategorier
Rejser

Den første kamp

Igår tog vi ud til FedEx Field som er stadiummet i Washington. Der er plads til 80.000 mennesker og vi hjemmeholdet Washington Redskins skulle spille mod udeholdet Miami Dolphins.
Der var helt fyldt op med mennesker og en helt kanon stemning.
En almindelig football kamp tager ca. 3 timer men da der stod 13-13 efter den regulære spilletid, så måtte vi ud i overtid. Hjemmeholdet endte med at vinde 16-13 ved et fieldgoal og så brød tilskuerne ud i et brøl af glæde.
Det var virkelig fedt at opleve en kamp live.
Og så skal jeg hilse at sige at herovre går det meget hurtigt med at få 80.000 mennesker ud af stadium og videre med busser, biler og metro.

Jeg fik forresten ogsÃ¥ købt mig en T-shirt med Redskins…

Her er et par billeder derfra:
tenna med flag.jpg

Fuldt stadium.jpg

Kategorier
Rejser

Det gik godt

med at komme hele vejen over til Washington DC, USA’s hovedstad.

Mor hentede os derhjemme i Thorsø lidt i 06.00 og så kørte vi videre til Tirstrup lufthavn.
Flyveturen til Kastrup gik godt om end der var lidt bumlen og humsen undervejs.
Jeg var vildt nervøs hele turen så jeg nød den ikke.

I Kastrup skulle vi vente ca. 4 timer inden vi skulle videre til USA. Vi fik os noget morgenmad, da Thomas og Lisa dukkede op ved 9.30 tiden, men ellers ventede vi bare.

V steg ombord på vores fly, der skulle flyve kl. 12.20 og fandt vores pladser. De var heldigvis ok, selvom vi ikke havde haft mulighed for selv at vælge dem.

Turen herover var lang. De første 3 timer gik hurtigt men resten af turen føltes lang. Heldigvis var vi godt underholdt af film i fjernsynet og stewardesserne serverede hele tidenet eller andet.

Da vi ankom i Washington gik det også let og smertefrit at få fat i bagagen og vi tog en taxi hen til hotellet.

Efter at have pakket lidt ud mødte vi med Thomas og Lisa i hotellets restraurant og fik lidt aftensmad og en øl i baren. Så var klokken 20 (lokaltid) hvilket svarer til kl. 02 i DK, og vi gik i seng og sov 12 timer.

Sådan ser vores hotelværelse ud:
Hotelværelset

Kategorier
Rejser

$$$

Igår efter arbejde var jeg i banken for at hæve $$$ til vores USA tur.

Kategorier
Rejser

Køre køre køre

I lørdags skulle vi besøge Thomas og Lisa i Smørum (lige udenfor Kbh).
Jeg kørte hjemmefra kl. 10:15 sammen med Fenix og fik ham afleveret i kennel. Derefter mødtes jeg med Jan pÃ¥ Sukkertoppen ved min mor, hvor vi stillede min bil og fortsatte videre i Jan’s.
Da vi nåede over på den anden side af Storebæltsbroen fik vi os en sandwish på Subway og vi ankom ved Thomas og Lisa omkring kl 15:30.

Storebæltsbroen

Vi fik snakket en hel masse om vores kommende tur til USA og fik bestilt de sidste 2 overnatninger derovre. Ellers gik aftenen og natten med grill, øl, musik og hygge.
Lisa og jeg gik i seng kl 03 og drenge fulgte efter en times tid senere.
Søndag morgen fik vi morgenmad og kørte hjemad igen ca. 11:45.
I Vejle hentede vi min bil og Jan kørte derefter videre hjem, mens jeg hentede Fenix i kennelen igen.
På motorvejen holdte vi ind og jeg fik Fenix luftet på en rasteplads og han fik lidt vand og mad.
Mens vi gik rundt på pladsen kom der en hel masse biler med udrykning kørende. Det viste sig at der var sket en voldsom ulykke med en autocamper ca. 500m længere nordpå motorvejen. Det var dog let nok at komme forbi.
Klokken 16:45 var jeg hjemme igen, godt træt i hovedet af at have kørt bil i så mange timer.

Kategorier
Rejser

SÃ¥dan gik min weekend – søndag

Søndag fik vi besøg af Thomas og Lisa. De dukkede op ved 12.30-tiden og så fik vi os en god frokost. Bagefter diskuterede vi vores kommende tur til USA.
Vi fik fastlagt præcis hvordan vores rute skulle se ud og hvilke datoer vi ville være i de forskellige byer. Samtidigt fik vi bestilt hotelværelser til 2 af hotellerne. Så nu virker det som om vi skal afsted lige om lidt selvom der er nogle måneder til endnu.

Bagefter kørte vi nordpå. Vi havde aftalt at vi alle skulle op til Søren og Stine og se Superbowl (finalen i amerikansk fodbold).
Vi fik en lækker (og kæmpestor) hjemmelavet burger til aftensmad samt flere forskellige amerikanske øl. Fra klokken 23 var der optakt på TV2Zulu og kampen startede klokken 00.30.
Det var favoritterne Indianapolis Colts mod Chicago Bears der spillede, og det var favoritterne der vandt efter en vildt spændende kamp.
Da klokken blev 05.20 gik vi i seng og krøte hjem ved 10-tiden et par timer senere.