Kategorier
Rejser

Den første dag med seværdigheder

Vores første sightseeing dag startede mandag med en tur med tour-bussen, som er tilknyttet hotellet. Vi blev kørt ud til Det Hvide Hus og fik set det og taget et par billeder. Man kan dog ikke komme ret tæt på selve huset, da der er masser af indhegning, politi og sikkerhedsfolk. Vi så også skarpskytter på taget af Det Hvide Hus.

Tenna ved Det Hvide Hus

Bagefter gik vi over til Washington Monument og videre hen til National Air & Space Museum, hvor vi tilbragte et par timer.

Washington Monument

Da det var blevet tid til frokost gik vi ind på en thai-restaurant og spiste. Maden var billig og smagte lækkert og anretningen var også i top.
Her er et billede af min kyllinge-kokos suppe:

Kyllinge-kokos suppe

Vi sluttede vores sightseeing af med at se Capitol Hill og så tog vi hjemad til hotellet igen.

U. S. Capitol

Om aftenen tog vi ind på ESPN-Zone som er en sportsbar og så endnu en NFL kamp på storskærm, mens vi spiste.
Mig og Jan delte en “Appetizer”, som var kæmpe stor.
Her kan I se alt det forskellige der var at vælge imellem: (og ja, jeg ved godt at jeg er blevet ekstremt skoldet i hovedet, armene og halsen og at det ser tosset ud :lol:)

En "lille" appetizer til en solskoldet Tenna

5 kommentarer til “Den første dag med seværdigheder”

Godt med lidt kultur på jeres tur. Måske skulle du overveje at købe en hat med en stor skygge.

Heldigvis er jeg begyndt at skalle nu og det gør ikke længere ondt. Min ene skulder er der godt nok lidt sår på endnu, men det går vel også over snart.
Vi har skaffet en solcreme faktor 30 som vi bruger hver dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *