Igår sagde jeg farvel til min Opel. Den har nu kørt sin sidste køretur.
I næste måned vil den blive indkaldt til syn og der er mange, mange ting der ikke er iorden og burde have været lavet for længe siden. Men fordi jeg vidste, at jeg skulle ud og have en anden bil, så er der blevet gjort absolut intet ved min Opel gennem de sidste 5 måneder.
I flæng kan jeg nævne nogen af de ting som var i vejen med min Opel: Kun 2 ud af 5 pærer i instrumentpanelet virkede ligesom der kun var lys i den ene forlygte, radioen fungerede ikke, bagrudeviskermotoren (hmm sikke et langt ord) var brændt sammen og den virkede derfor heller ikke, fordørens vindue havde det med at glide lidt ned, nÃ¥r jeg kørte, bagklappens lÃ¥s var i stykker og kunne ikke lÃ¥ses,  fordøren hang i det ene hængsel, sÃ¥ den skulle smækkes et par gange før den tog fat og undervognen var godt rusten, sÃ¥ jeg fik vÃ¥de fødder hver gang den havde været en tur i bilvasken eller ude at køre i regnvejr. (Jeg skulle hilse at sige, at det faktisk regner ret tit i Danmark…)
Der var ogsÃ¥ flere ting galt, men dem springer vi over i dette forum – lad os bare sige at tingene kun blev værre endnu…
 
Nå, men jeg fik afleveret min Opel ved Galten Ophug, hvor jeg også i sin tid fik skrottet min Peugeot. Det var ret vemodigt at stå og vente på at Jan kom og hentede mig og se hvordan Opelen stod alene og ventede på at blive hakket i småstykker.
Min Opel har været en rigtig god bil gennem alle de 7 Ã¥r jeg har haft den og jeg nÃ¥ede da ogsÃ¥ at fÃ¥ kørt en masse kilometer i den – nærmere bestemt 173.000km. WOW!
Men samtidig med at Opel-eraen stopper, sÃ¥ gÃ¥r jeg nu en ny tid i møde – en Ford-era tager over fra nu af. 🙂