Altså jeg kan jo ikke blive ved med at starte hvert indlæg med “det er jo ved at være længe siden jeg sidst har skrevet noget på bloggen”, men det passer dog stadig.
Jeg synes at jeg har svært ved at nå at få skrevet noget herinde. Jeg render til så meget forskelligt for tiden, at når jeg så endelig kommer hjem, så vil jeg bare slappe af i sofaen eller ved at spille computerspil.
Men I kan da allesammen lige få en oversigt over hvad de forgangne 1½-2 uger er gået med (sådan cirka):
Svendegilde hos Jans nevø.
Indkøbstur til Tyskland.
Besøg af Kim og Sabrina.
Se Prometheus i biffen.
Debatmøde med Harald Børsting om Trepartsforhandinger. Dagen efter brød forhandlingerne sammen og regeringen sagde stop, men nu ved jeg da i det mindste hvad det går ud på.
Sommertræf for tillidsvalgte med afsluttende foredrag af Erik Clausen. Han var rigtig sjov og det er fuldstændig som at se ham på film/TV.
Pårørende arrangement på Aalborg Kaserne. Kim tager snart til Afghanistan.
Hyggetam-tam hos min svigermor, hvor vi fik forloren flodhest til aftensmad.
Virksomhedsbesøg på Retmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus.
Bestyrelsesmøde i DL-F Østjylland i aften.
Hold da op – det ser jo endnu vildere ud på skrift.
På arbejdet er der også startet et sundhedstiltag, hvor vi har delt os ind på en masse hold og så dyster vi mod hinanden i antal skridt gået per uge. Uge 1 blev mit hold nummer 3 og lige pt. fører vi i uge 2. Så på mine træningsfri-aftenener ender jeg ofte med at gå rundt i stuen for liiiiiige at få de sidste skridt med. Jan har nævnt at han ikke vil have at jeg laver en gå-cirkel i tæppet. 🙂
Det ser da egentlig meget spændende ud 🙂 Ved du forresten, hvor jeg kan få fat i en billig skridttæller?