Torsdag var jeg til sektorgeneralforsamling i HK Privat Østjylland.
Vi var ca. 10 fra Danisco som mødtes inde i Aarhussalen ved Sct. Knuds Torv klokken 18.00. Først var der spisning – smørrebrød og øl/vand/kaffe/the og klokken 18.45 begyndte selve generalforsamlingen.
Iår var det ekstra spændende fordi der var valg til formandsposten. Andy Dalum kunne pga alder ikke genvælges og der var tre kandidater der stillede op som afløser efter Andy.
Èn af de tre var Alice Blak Iversen som jeg kender gennem mit tillidshverv. Hun er også laborant og jeg syntes at hun ville være god som formand, så jeg havde selvfølgelig prøvet at overbevise så amnge som muligt om at de skulle dukke op til generalforsamlingen og stemme på Alice.
Desværre blev hun ikke valgt. Men hun havde en flot tilslutning og gjorde uden tvivl det bedste indtryk, da hver kandidat fik 5min taletid inden afstemningen. Hun virkede langt mere forberedt og var generelt bare en bedre “taler” end de andre to kandidater.
Generalforsamlingen sluttede ved 21-tiden og bagefter kørte jeg hjemad godt træt efter sådan en lang dag.

