Hjulene på cyklen drejer rundt og rundt

På min anden cykeltur i ferien smed jeg cyklen ind bag i bilen og kørte til Nørre Galten lige nord for Hadsten.  Jeg tror der lige havde været bryllup i kirken for der var pyntet med små buketter ved bænkene indenfor.
Jeg cyklende herfra mod Vissing og Lysnet.

Nørre Galten kirke

Nørre Galten kirke

Nørre Galten kirke indefra

Nørre Galten kirke indefra

Hele turen mod Lysnet gik næsten op ad bakke hele vejen, så da jeg nåede Vissing, gik jeg ind på kirkegården og fik fyldt vanddunkene op igen med koldt vand. Temperaturen denne dag var også omkring 28°C og sol fra en skyfri himmel.
Vissing kirke var meget lille – jeg har aldrig set så lille en kirke. Den havde heller ikke noget tårn, men dog en klokke. Den var åben, så jeg gik indenfor, mens jeg fik pusten.

Vissing kirke uden tårn

Vissing kirke uden tårn

Af en lille landevej (hvor jeg blev overhalet af hele 2 biler (!) i løbet af den halve times tid jeg kørte dér) kørte jeg helt op til Lysnet. Lysnet er Danmarks 9. højeste punkt og 131m højt. Der var en fin udsigt og en bænk ved en lille sø, hvor jeg tog en slapper og blev bidt af en bremse. Så jeg kørte hurtigt videre… troede jeg, for hele turen ned fra Lysnet var vis en grusvej, så jeg kunne ikke køre ret stærkt. Til gengæld var det dejligt lige at blive luftet igennem på den lange nedkørsel. 🙂

Lysnet med den lille sø

Lysnet med den lille sø

Ved Laurbjerg fortsatte jeg sydpå til Bidstrup Gods, som ligger i midten af ingenting. Det var et flot sted og jeg var inde på gårdspladsen og tage et par billeder.

Bidstrup Gods

Bidstrup Gods

Til sidst kørte jeg mod Hadsten og på vejen forbi Favrskov Hovedgård. Det er fra denne gård Favrskov Kommune har fundet inspiration til sit navn.

Favrskov Hovedgård

Favrskov Hovedgård

Da jeg kom tilbage til Nørre Galten var jeg rigtig træt og sulten og efter 15min tid trillede jeg bilen hjem til Thorsø igen. Når jeg kører med cyklen bag i bilen, så kan jeg ikke lide at køre ret stærkt (max 70km/t), men denne dag var det rigtig heldigt, for der holdt en fotovogn på vejen hjemad som derfor ikke tog billede af mig, men kun af de forankørende bilister. Optur! 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>