![]()
Kaptajn Jack Sparrow er pirat og den tidligere kaptajn på skibet Black Pearl, som nu ledes af kaptajn Barbossa. Under et angreb på havnebyen Port Royal kidnapper Barbossa guvernørens smukke datter Elizabeth Swann og Jack Sparrow og en barndomsven af Elizabeth ved navn Will Turner stjæler et skib og sejler af sted for at redde hende fra piraterne. Uden de dog ved det, er Barbossa og hans besætning underlagt en forbandelse, der betyder at de lever som udøde, hvis rigtige udseende man kun kan se når de rammes af månelys.
Pirates og the Caribbean er en rigtig god gammeldags eventyrsfilm, med onde pirater, ungmø i nød og tapre helte. Men historien er god og special effekterne er endnu bedre. Johnny Depp spiller helt fantastisk sin rolle som lettere forvirret/underlig pirat og selvom jeg synes filmen alt i alt var ca. 30 min for lang, kommer man aldrig til at kede sig mens man ser den. Der sker hele tiden noget nyt pÃ¥ skærmen og der er ingen “pauser” hvor kærlighed og romantik fÃ¥r filmen til at tabe fart og spænding.
Filmens officielle hjemmeside: Pirates of the Caribbean