Hen over weekenden fik vi ordnet vores bryggers. Vi startede torsdag aften med at rydde alt ud derfra og skrue skohylde, tørrestativ m.m. ned, samt få træet vasket med trærens.
Fredag aften mens jeg var til julefrokost gik Jan så igang med at få hvidtet loftet og trævæggen. De lyseblå fliser der sad over vasken, fik han givet noget hæfte-grunder, så de var klar til at blive malet med vægmalingen. Han blev færdig lige inden han skulle afsted og hente mig ved Danisco.
Lørdag formiddag gik jeg igang med at vaske alle flader med grundrens og derefter måtte penslerne frem. Jeg malede alle væggene i råhvid, og jeg skulle hilse og sige at det er meget besværligt at få malet bag ved varmerørene. Kors! Det tog bare lang tid. Da jeg endlig var klar til at bruge malerrullen, gik det nærmest så hurtigt at det var et helt antiklimaks.
Efter et par timer kunne vi godt se at væggene skulle have en gang mere, så jeg gav dem en omgang mere lige inden aftensmad.
Idag søndag pillede jeg malertapen af alle steder og fik vasket “hovsa-pletterne” af rundt omkring. Jan satte vores 2 hylder op igen, men denne gang over vasken og derefter hjalp vi hinanden med at sætte den nye skohylde op under vinduet. PÃ¥ denne mÃ¥de synes vi at vi har fÃ¥et en del mere gulvplads i bryggerset (i hvert fald hvis det ikke lige var for alle de kasser cola, der stadig bliver opmagasineret derude).
Til sidst flyttede vi alle vores ting tilbage igen og nød synet af vores “nye” bryggers.
Vi er rigtig godt tilfredse med resultatet, men hvad synes I?
Kategorier