For første gang nogensinde havde jeg ikke ferie fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Oprindelig skulle jeg have vist nogle kunder rundt på arbejdet den dag, men det blev senere aflyst pga. den famøse islandske askesky. Men der var rigeligt at lave alligevel. Faktisk endte det med at jeg fik en kort frokostpause og alligevel ikke kunne nå at blive færdig inden jeg skulle til frisøren om eftermiddagen. Derfor blev jeg nødt til at køre tilbage til Danisco efter frisør-tiden og arbejde videre. På det tidspunkt virkede det som om jeg var den eneste der var på hele sitet og ligemeget hvorhen jeg kiggede var der bare mørkt i alle lokalerne.
Da jeg som nævnt ikke har prøvet at arbejde om fredagen efter Kristi Himmelfartsdag før, sÃ¥ lagde jeg mærke til nogen nye “ting”, jeg ikke havde opdaget tidligere. Derfor har jeg lavet en lille liste over hvad der er godt og skidt ved at arbejde pÃ¥ denne dag, set fra min plads.
Derfor er det skidt at arbejde fredag efter Kr. Himmelfartsdag:
- Du tænker hele dagen på hvor rart det ville have været, at kunne sove længe ligesom alle andre.
- Det er umuligt at følge op på arbejdsopgaver, da alle dem du skal snakke med har ferie.
- Fredagsrundstykkerne bliver aflyst.
- Kantinen holder lukket.
- Frokosten bliver indtaget uden at have nogen at sludre med.
- Det er lidt uhyggeligt, når alt lys i bygningen er slukket undtagen det ene lokale hvor du arbejder. (Især når du pludseligt opdager at der er lys i et nabolokalet og du med sikkerhed ved at der ikke har været nogen derinde hele dagen.)
Derfor er det godt at arbejde fredag efter Kr. Himmelfartsdag:
- Der er ingen trafik på vejene og du kommer lynhurtigt til/fra arbejde.
- Der er masser af ledige parkeringsplader.
- Telefonen ringer ikke og forstyrrer dig, mens du arbejder, for alle andre har fri.
- Du får mulighed for at nedbringe antallet af emails i din indbakke, da der ikke kommer flere i løbet af dagen.
- Du kan høre radio (meget højt) i laboratoriet 😀
- Elevatoren er altid på din etage, fordi det var dig selv der brugte den sidst.
- Du sparer en feriedag.
Har I selv nogle ting som I mener er godt/skidt ved at arbejde på denne specielle dag?