Kategorier
Min dagligdag

Hold i nakken

I morges da jeg vågnede og satte mig op i sengen synes jeg, at jeg havde lidt ondt i nakken. Inden jeg havde gjort mig færdig og var kommet afsted på arbejde, havde det udviklet sig til et hold i nakken. *æv*

Det sker engang imellem for mig og det er altid den samme (højre) side der bliver ramt. Så nu sidder jeg og ømmer mig hver gang jeg skal kigge til siden.

Jeg har lige læst op pÃ¥ hvad “Det Store Internet” har at sige til hold i nakken og der fandt jeg denne artikel Hold i nakken pÃ¥ www.dagenssundhed.dk.

Hvordan opleves akutte nakkesmerter?
Den kliniske erfaring viser at et hold i nakken typisk opstår efter at man i længere tid har fastholdt samme stilling, for eksempel foran computeren eller bag rattet i bilen. Passivitet er ikke sundt for kroppens bevægeapparat. Et hold i nakken kan også opstå, hvis man har sovet i en akavet stilling eller siddet i træk. Nogle gange kan årsagen være en uhensigtsmæssig brug af nakken, måske langt tids arbejde med at hvidte loft i bagoverbøjet stilling, eller der kan være tale om et vrid, for eksempel idet man stiger ud af bilen. Fælles for mange af disse situationer er netop at de akutte smerter opstår, idet man begynder at bevæge sig efter at have fastholdt samme stilling længe.

Hvordan behandler man akutte nakkesmerter?
Første gang man rammes af et akut hold i nakken, er der ikke brug for en større indsats, hvis man i øvrigt er rask og aktiv. En eller to dages hvile og måske lidt smertestillende medicin vil som regel være nok til at fjerne den akutte smerte. De fleste har det bedst siddende fremfor liggende, men føler du dig bedst tilpas ved at ligge i sengen, skal du gøre det
Du kan have gavn af at køle det smertende område med isposer. Isposer kan købes i sportsforretninger, eller du kan blot bruge en pose frosne ærter. Læg et tyndt stykke stof, for eksempel et viskestykke, mellem posen og huden for ikke at få forfrysninger. Lad isposen ligge på i 20-30 minutter. Efter en pause på et par timer kan man så gentage afkølingen i 20-30 minutter. Der er to fordele ved denne behandling: kulden er smertestillende og modvirker samtidig hævelser i vævet, som ofte vil opstå efter en lille skade i ryggen. Vær opmærksom på at varme derfor ikke har nogen gavnlig virkning.