Idag sluttede mit kursus i Svendborg, så efter vi havde fået frokost kørte jeg hjemover. Det var et forfærdeligt stormvejr og regnede en del. Jeg turde slet ikke køre mere end 110km/t ude på motorvejen fordi det rykkede sådan i rattet engang imellem.
Da jeg nÃ¥ede til Nr. Aaby afkørslen var der pludselig et skilt over vejen hvorpÃ¥ der stod “Lillebæltsbroen lukket” og kort derefter blev jeg overhalet af en lægeambulance. Jeg skyndte mig at ringe hjem til Jan og bad ham tjekke www.trafikken.dk for at se hvad der var galt længere fremme ved broen. Han kunne fortælle at der var sket et uheld hvor 2 lastbiler var væltet/kørt ind i hinanden og broen derfor var lukket.
Så jeg besluttede mig for at jeg hellere måtte køre af ved næste afkørsel (Middelfart) og så se om jeg kunne finde over til den Gl. Lillebæltsbro og køre over den. 2min senere var der trafikmelding i radioen og der bad de alle bilisterne der var på vej i retning af Ny Lillebæltsbro om at køre af motorvejen hurtigst muligt, da der ville gå mange timer inden den blev åbnet for trafik igen.
Summasumarum, så endte jeg med at sidde i kø de sidste 300m inden jeg kom af ved Middelfart-afkørslen og derefter fulgtes jeg med nogle tusinde (i hvert fald rigtig mange) andre bilister meget, meget, meget langsomt gennem Middelfart by og videre over Gl. Lillebæltsbro og ned på motorvejen igen, på den anden side af uheldet.
Det tog mig lidt over en time ekstra at komme hjem og jeg var godt træt og sulten til sidst.
Når jeg sidder stille i en bilkø, så keder jeg mig ret meget. Det gør de fleste vist. Men jeg hyggede mig med at tage still-billeder hver gang jeg sad og gloede og ikke kunne komme videre. Så her er et par billeder fra bilkøen idag:


