Idag da jeg kørte hjem fra kursus i Svendborg var jeg vidne til en voldsom trafikulykke på E45.
Jeg kører et stykke bag ved en lastbil i indersporet, da jeg ser, at nogle biler længere fremme i ydersporet begynder at bremse ret kraftigt op. Jeg tror ikke at der egentlig var “noget” at bremse for, men de fleste kender vel til at der ofte opstÃ¥r disse kraftige opbremsninger lige pludseligt uden nogen tydelig grund, nÃ¥r trafikken er tæt.
Jeg ser også hvordan en personbil der kommer i ydersporet ikke lægger mærke til at bilerne foran bremser, før det er for sent. Personbilen bremser først og trækker dernæst kraftigt til højre for at undvige at køre op i forankørende.
Det næste der sker er at bilen fortsætter med at køre pÃ¥ tværs af begge vejbaner + nødspor og videre op over en mindre skrÃ¥ning. Her kommer bilen op i luften og drejer 2 gange rundt (i luften) inden den lander, for sÃ¥ at dreje endnu en gang rundt og til sidst ende i “normal” position.
Jeg kører i bilen lige bag ved den pÃ¥gældende bil og ser det hele. Jeg tænker med det samme “slÃ¥ katastrofeblinket til og stop for at hjælpe”.
Jeg stopper bilen og løber hen til den ødelagte bil. Da jeg er 2 m derfra kan jeg se ind i bilen og et kort sekund bliver jeg forvirret, da jeg ikke kan se nogen personer deri.
Så slår det mig pludselig at personen (eller personerne) kunne være blevet kastet ud af bilen, da den væltede rundt i luften og jeg kigger rundt om på jorden.
1 m skråt bagved mig ligger der en mand >50 år, som jeg slet ikke havde set. Jeg var så fokuseret på at skulle hen til bilen, at jeg helt havde overset ham i første omgang.
Jeg sætter mig pÃ¥ hug ved ham og børster glasskÃ¥r af hans arme og tager ham i hænderne, mens jeg bliver ved med at sige “ta’ det roligt”, “bare rolig”, “jeg er hos dig”, “du er ikke alene”, “hjælpen er pÃ¥ vej” osv.
Flere personer stopper og springer ud af deres biler for at se om de kan hjælpe. En første fyr der kommer hen til mig, beder jeg om at ringe til 112. 1-2 minutter derefter står der en pige bag ved mig og fortæller at hun er sygeplejerske og om hun skal hjælpe. Jeg rejser mig og lader hende tage over, da den tilskadekommende mand er ved at gå i chok.
Efter noget tid (jeg ved ikke om det var 10min eller 20min, min tidsfornemmelse er helt væk) ankommer både politi, lægeambulance og ambulance og manden bliver hjulpet op på en båre og videre derfra.
Derefter skulle jeg forklare til politiet hvad jeg så at der skete og til sidst kunne jeg så fortsætte hjemad.
En chokerende oplevelse.
7 kommentarer til “Vidne til voldsom ulykke”
Uha… det lyder ikke rart… 🙁
Husk at se efter tegn pÃ¥ at du ikke selv gÃ¥r i chok etc. – man har jo ofte hørt at det kan komme et stykke tid efter hændelsen.
Godt reageret Tenna 🙂
Det er aldrig rart med sådanne oplevelser.
Det var da en skrækkelig oplevelse. Det klarede du vist fint, men som Bettesøs siger, sÃ¥ tjek dig selv. 😀
Hvis hun gÃ¥r i chok, sÃ¥ fÃ¥r hun bare nogle lussinger mens jeg rÃ¥ber “snap out of it”
Hold da op, jeg bliver helt rørt.. Dejlig søster jeg har 😀
Hvem ved, hvordan man selv vil reagere?
Godt gået, søs! Jeg er stolt af dig..
Hey Luise det minder mig om engang hvor vi skulle til Aalborg for at hente Kim på arbejdet. Kan du huske det? Der var der også 3 biler som kørte sammen lige ved siden af os.
Ulykker tiltrækkes Ã¥benbart af mig… øv
Ja, jeg husker det klart og tydeligt! Der skete dog heldigvis ikke så meget dergang.