Tirsdag morgen vÃ¥gnede jeg og tænkte: “Det er da egentligt utroligt sÃ¥ lyst det stadig er om morgenen”, og løftede hovedet en anelse sÃ¥ jeg kunne se hvad klokken var pÃ¥ clockradioen ovre ved fjernsynet, 07:49!
AAAAAAAAAAAAARGH, tænkte jeg, og fik Jan vækket og så måtte vi ellers skynde os, at gøre os færdige og ringe til vores arbejdsplader og sige at vi kom lidt senere.
Vi mødte begge ved 9-9:15-tiden og for mit vedkommende døjede jeg hele dagen med at få indhentet den time jeg manglede, så jeg havde travlt.
Det viste sig at jeg slet ikke havde fÃ¥et stillet mit vækkeur aftenen før, da jeg gik i seng, og sÃ¥ kan man jo heller ikke regne med at det ringer… 🙂