Idag sad jeg og læste pÃ¥ BT’s og Ekstra Bladets hjemmesider og fandt disse to artikler, hvor 2 mænd er blevet idømt fængselsstraf. Forskellen er at den ene sag foregik i Indien og den anden sag i vores naboland Sverige.
Her er artiklen fra Ekstra Bladet:
De holder hårdt på formerne i de indiske retssale, hvilket en tyveknægt måtte sande, da han formastede sig til at kaste sin sandal efter en dommer.
19-årige Rajkumar Sharma var anklaget for at have stjålet 60 kroner fra en rickshaw-chauffør, men ragede uklar med sagens dommer, C. D. Gongale, der ikke troede på tyveknægtens søforklaring. Det skriver The Times of India.
Sharma kastede i vrede sin sandal efter Gongale, der dukkede sig og undgik den anklagedes kasteskyts. Dommeren idømte herefter den 19-årige sandal-smider fængsel på livstid:
– Straffen er meget hÃ¥rd, men den anklagedes opførsel er utilgivelig, erklærede sagens anklager, Mahesh Jethmalani efter dommen.
Ifølge The Times of India er det ikke unormalt, at skotøj bruges som kasteskyts i indiske retssale og man håber nu at have statueret et eksempel.
Jeg er ret sikker på at de fleste vil synes, at denne straf er for høj. Selvfølgelig kan det under ingen omstændigheder tolereres at dommere udsættes for vold eller lignende. På den anden side så kan det være, at de (i Indien) endelig har fået statueret det eksempel der skulle til for at personer ALDRIG mere kaster noget som helst efter dommerne, hvis de er utilfredse med dommen.
Her er så artiklen fra BT:
Efter en sjov aften til fest med vennerne blev en 17-årig pige i Göteborg udsat for et chokerende overgreb i taxien på vej hjem.
Hun var faldet i søvn i taxien, men vågnede da chaufføren var i gang med at voldtage hende. Efter overgrebet fotograferede han pigens underliv, skriver Expressen.se.
Episoden fandt sted i august, men først nu er den endelige dom faldet i sagen – To et halvt Ã¥rs fængsel og udvisning fra Sverige i fire Ã¥r.
Manden, der er 39 år gammel og kommer fra Irak, har under hele sagen nægtet sig skyldig.
Pigen får fortsat psykologhjælp efter det voldsomme overgreb.
– Jeg er blevet deprimeret og ked af det og har haft svært ved at koncentrere mig i skolen. Og sÃ¥ har jeg haft det svært med fysisk berøring, fortæller den 17-Ã¥rige pige.
Jeg synes de to sager har én ting tilfælles.
Straffen hænger overhovedet ikke sammen med den gerning/udåd, der er begået!
2½ års fængsel for at ødelægge en ung piges liv for altid, det er simpelthen for lidt.
Uden dog at have prøvet det, sÃ¥ gÃ¥r jeg ud fra at man som voldtaget kvinde vil have mén af det resten af livet, hvilket man vel kan sammenligne med svine og tort(ur) resten af livet. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de sÃ¥ fÃ¥r ham chaufføren altsÃ¥ 2½ Ã¥rs fængel for at give kvinden tortur (ok, mÃ¥ske for vildt et udtryk at bruge, men sÃ¥ moderat fysisk pres da 🙂 ) resten af hendes liv, hvilket jo nok er 60-70 Ã¥r endnu.
“Nååå ja, men han bliver jo ogsÃ¥ udvist af Sverige”, er der nok nogen der siger…
Ja det er rigtigt, men kun for 4 år, så må han jo gerne komme tilbage. Hvad er ideen i det? Det kan jeg overhovedet ikke forstå!
“Jamen sÃ¥ har han jo udstÃ¥et sin straf”, er der nok nogen der vil sige…
Ja det er ogsÃ¥ rigtigt. Ifølge loven er han herefter ligesÃ¥ ren og uskyldig som alle os andre, og skal behandles derefter. Bare træls for kvinden der 8 Ã¥r senere skal med taxa og sÃ¥ kan “glæde sig” over at overfaldsmanden sidder og er ren og uskyldig pÃ¥ førersædet.
Chaufføren skulle efter min mening ALDRIG have lov til at komme tilbage til Sverige igen. Og hvis han senere skulle få lyst til at søge om opholdstilladelse i DK , skulle svaret også her være NEJ!
Men hvis vi nu forestillede os de samme to historier, men med en ombytning af straffen, så var det jo en hel andet sag. Retfærdighed ville være det ord, som jeg ville tænke på.