For længe siden aftalte vi med fugemanden, at han skulle komme og fuge vores nye vinduer i lørdags mellem 9-10. Torsdag aften ringede han så og forklarede at det ikke ville blive muligt, på grund at det voldsomme snefald der havde været. Fugerne ville simpelthen ikke sidde ordentlig fast, hvis han fugede dem, mens murstenen stadig var meget fugtige pga. sneen.
Men da han havde en anden aftale i Viborg om mandagen den 23/1 ville han ringe når han var færdig dér, og så kunne vi lige snakke om, om det var tørt nok til at fuge, måske evt. kun fuge indvendigt i første omgang.
Jan havde fri fra arbejde i mandags pga. NFL, så han var hjemme hele dagen, men fugemanden ringede aldrig tilbage. Det er da for dårligt af ham, synes jeg. Det kunne jo have været, at der havde været én af os der havde taget fri fra arbejde kun pga at han skulle komme, og hvis det havde været tilfældet, ville det have været meget surt, at han så bare blev væk/ikke ringede tilbage.
Nu må vi se hvad han siger, hvis han nogensinde ringer igen!