Kategorier
HK & DL-F

Lidt nyt fra DL-F Østjylland

I torsdags var der bestyrelsesmøde i DL-F Østjylland, hvor jeg er formand. Det var efterhånden noget tid siden vi sidst havde haft et rigtigt bestyrelsesmøde, fordi der siden nytå har været stor fokus på Delegeretmøde (som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen).

èn af de gode emner på mødet var vores nsæte to arrangementer, som er Besøg på Teknologisk Institut og Besøg på Retskemisk Institut. De er allerede begge to fuldt bookede og der er venteliste 🙂
Skønt at vi kan finde ud af at lave nogle arrangementer, som folk gerne vil deltage i.

Vi havde et godt møde og derefter tog vi på Tortilla Flats og fik lidt aftensmad. De havde 3 retter for 170kr per mand, så det kan man jo ikke sige er dyrt, men jeg synes alligevel ikke at stedet var noget særligt.

 

Kategorier
HK & DL-F Min dagligdag

Delegeretmøde 2012

Lørdag morgen stod jeg op kl. 07 og fik samlet alle mine ting og pakket det sidste og derefter kørte jeg mod Nyborg, hvor Dansk Laborant-Forenings Delegeretmøde skulle afholdes.

Hvert tredje år bliver Delegeretmøde afholdt og det er DL-F’s højeste myndighed. Vi var 12 personer fra DL-F Østjylland (hvor jeg er formand) som tog afsted. Nogle tog toget sammen og andre kørte afsted sammen i egne biler. Der var morgenmad fra 10-11 og derefter fik mødet igang. Vi var omkring 130 delegerede der deltog og der udover gæster og folk fra HK med videre. Så det var en ret stor sal at vi allesammen sad i.

Delegeretmødet forløb over to dage – fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag. Vi blev allesammen indlogeret på Hotel Nyborg Strand og det var nogle ganske fine værelser vi havde fået tildelt.

  

Om lørdagen fik vi ordnet alt det praktiske (kedelige) dvs. der blev valgt dirigenter, det belv fastslået at mødet var indvarslet i tide, og forretningsorden, stemmeudvalg dagsorden m.m. blev godkendt. Efter frokost havde vi et foredrag om Mangfoldighed (hvilket også var temaet for weekenden) af Jamilla Jaffer fra Con3bute. Hun var rigtig god og det var ærgerligt at hun kun havde fået 1 time til at snakke om emnet, for jeg er sikker på at hun kunne være blevet ved meget længere uden det ville have gjort noget.
Senere om eftermiddagen havde vi noget gruppearbejde og bestyrelsens beretning og alle udvalgenes beretninger blev præsenteret og derefter var der debat om dette.

Det bedste ved Delegeretmødet er vores debatter. Jeg elsker det. Jeg var selv på talerstolen 2 gange om lørdagen. 🙂

Om aftenen var der middag og overrækkelse af Laborantprisen. Maden var utrolig lækker. Vi fik laks med spinatbund til forret, oksesteg med kartofler, brun sovs og rodfrugter til hovedret og desserten var en hjemmelave appelsin-is og en chokolade mousse/kage.
Aftenen gik med masser af latter og diskussion ved bordene om dagen der var gået og alle de spændende ting vi skulle igennem dagen efter. Ved midnatstid smuttede jeg i seng og sov som en sten hele natten.

  

Søndag startede med morgenmad i restauranten og derefter fik vi allesammen 45min morgenmotion i salen. Hende der stod for det, var virkelig god og det var helt vildt sjovt. Vi endte med at løbe rundt i salen, danse, og lave jeg ved ikke hvor mange øvelser med elastikker inden de 45 min var gået og vi lettere svedende fik lov at fortsætte med Delegeretmødet.

Regnskabet og budgettet blev gennemgået og debatteret og derefter var det tid til vedtægtændringer og almindelige forslag. Vores egen brancheklub fra Østjylland havde stillet flere forslag og bortset fra et enkelt som vi endte med at trække tilbage, så blev resten af dem vedtaget af hele forsamlingen. Dejligt.

Da frokosten var overstået skulle vi have valg. Hele bestyrelsen for DL-F skal vælges på hvert Delegeretmøde og denne gang skulle vi vælge ny formand. Der var to kandidater til posten og de gjorde det begge godt hele weekenden. Susanne Bahne endte med at blive vores nye formand. Herefter blev den nye bestyrelse valgt og deres suppleanter samt revisorer og revisorsuppleanter.

Da klokken var blevet 15 var det hele overstået og efter at have sagt farvel alle, kørte jeg træt hjemad mod Thorsø igen.

Det var en super weekend!

Kategorier
HK & DL-F

En glemt generalforsamling

Torsdag havde jeg ferie, så der slappede jeg bare af derhjemme hele dagen. Først på aftenen gik jeg igang med at lave aftensmad, da min mobil så pludselig “bipper” – jeg havde fået en reminder om at jeg skulle til generalforsamling i HK Privat Østjylland – om 10min! DOH!

Heldigvis var der spisning den første time og selve generalforsamlingen ville først starte kl 19, så jeg skyndte mig at få skfitet tøj, sat, hår, lagt makeup (og alt det som vi tøser skal have klaret inden vi kan komme ud af døren) og fløj afsted ind mod Aarhus.

Jeg nåede det og ankom til Aarhussalen hvor generalforsamlingen skulle foregå ca. 3 min før start 🙂

Kategorier
HK & DL-F Min dagligdag

Netværksmøde med julebanko

Torsdag i denne uge var jeg til Netværksmøde med julebanko arrangeret af DL-F Østjylland, hvor jeg er formand.
Ligesom de tidligere år, så foregik det i Randers og der var 20 deltagere, hvilket passer meget fint til sådan en aften. Alle deltagere skulle have en gave med til 20kr – disse gaver var præmierne til dem der fik banko på “rækkerne”. Klubben havde sørget for at købe gaverne som skulle gives til dem der fik banko på “fulde plader”.

På billedet kan i se alle gaverne som belv delt ud i løbet af aftenen. Der mangler dog lige billeder af vores 3 trøstepræmier – 3 stk julestjerner (blomst). Beklager kvaliteten af billedet, men kameraet i min mobil er ved at have nogle skavanker.

Jeg var selv heldig at få banko hele tre gange i løbet af aftenen – én gang vandt jeg på en række og to gange vandt jeg på hele pladen fuld. Desuden fik jeg 3 sidegevinster fordi mine “naboer” vandt.

Aftensmaden var en julebuffet fra Slagter Frandsen i Randers og den smagte også godt. Da jeg skulle slæbe maden op ad trappen, fanddt jeg desværre ud af at én af foliebakkerne med sovs ikke var helt tæt, så jeg endte med at hælde sovs hele vejen ned af mig selv. Men jeg var da i det mindste ren, da jeg kom 🙂

Det var en rigtig hyggelig aften og vi fik snakket en hel masse om hvad der foregår på de forskellige laborant arbejdspladser i området og der var en ledig laborant og en praktikant, som fik nævnt at de manglede job/praktikplads.

Det er altid sjovt at være sammen med andre laboranter 🙂

Kategorier
HK & DL-F

HK Privat Kongres 2011

Søndag morgen stod jeg op og efter et bad, fik jeg pakket min taske og så kørte jeg til Kolding, hvor HK Privat holder Kongres 2011. Kongressen bliver holdt hvert fjerde år og det er første gang jeg er med.

Der er 360-370 deltagere (tror jeg nok), så det er et ret stort foretagende. Vi har allesammen fået udleveret et navneskilt med navn og delegeretnummer på. Det skal vi bruge hver morgen, når vi skal tjekke ind til kongressen hver morgen.

Der render et par fotografer rundt over det hele og tager en masse billeder af det hele. I kan se et billede-show på denne hjemmeside:
HK Privat Kongres 2011
Jeg er blevet foreviget på et par stykker af dem – så vidt jeg lige kunne tælle er jeg på 3 billeder ud af 10 🙂
Os fra Skinnerup-klanen har det jo med altid at være på det rette sted på det rette tidspunkt…

Hele søndagen er gået med at få alle formalia på plads og så har formanden og næstformanden givet hver deres beretning og deltagerne har haft mulighed for at gå på talerstolen og give input, feedback og stille spørgsmål til disse.
Om morgenen havde vi forresten også besøg af den kvindelige stand-up’er Mette Frobenius som fik sat gang i latteren og skubbet lidt til HK’s mærkesager og historie.

Vi sluttede dagen med 3-retters menu på Comwell (hvor det hele foregår) og her fik vi en fantastisk forret. Fiske-soufflé med ristede hvedekerner og en skøn tomat sauce dertil. Uhm!
Hovedretten var kalvelårtunge (?) med små kartofler og sauce og grønt og desserten var en kage-ting. Desværre blev min forkølelse meget slem efter forretten, så jeg kunne ikke smage noget derefter.

Nu er jeg kommet tilbage til mit hotelværelse, som er på Hotel Saxildhus, der ligger 1,2km fra Comwell.
Så nu er det tid til at komme i seng og slappe af til lidt tv eller en bog.

Kategorier
HK & DL-F Min dagligdag

Besøg hos Beauté Pacifique

Torsdag efter arbejde kørte jeg til Hadsund. DL-F Østjylland havde arrangeret et virksomhedsbesøg hos Beauté Pacifique og det ville jeg gerne med til, så jeg havde sammen med 29 andre laboranter tilmeldt mig besøget.

Vi startede med at høre den adm. direktør og stifter af firmaet fortælle hele virksomhedens historie – fra starten hvor de lavede instrumenter til at scanne hjerner med, til til idag hvor firmaet har vokset sig til et 85 mand stort firma, der forhandler alt fra cremer til lasere. En spændende fortælling 🙂

Bagefter fik vi præsenteret det meste af deres produktlinje (altså creme-linjen ikke hjernescanner-linjen), men vi fik os noget aftensmad. Laboranter elsker at spise og snakke, så her blev det efterhånden lidt svært for den søde pige fra Beauté Pacifique at få os til at tie stille, så hun kunne fortsætte med hendes præsentation 🙂

Til sidst blev der serveret kaffe og chokolade og så fik vi allesammen mulighed for at få vores hus scannet og få lavet et hudanalyse med hjælp fra to af deres hudplejere (eller hvad de nu var).
Jeg fandt ud af at jeg har en god, sund hud som en 20-årig uden hverken solskader eller andre negative ting.

Bagefter skulle alle en tur i butikken og handle – der blev vist købt for mange penge den aften og snakken gik lystigt i køen der endte med at blive ret lang inden alle var igennem.

En dejlig aften 🙂