I weekenden gik jeg ind og tilmeldte mig til en omgang spinning i Tungelundhallen som ligger her i Thorsø. Idag kom så dagen, hvor jeg skulle afsted til den første spinning-time.
Som udgangspunkt kan jeg slet ikke lide tanken om at spinne – for hver gang jeg ser billeder eller video af det, sÃ¥ ser det ud til at folk stÃ¥r op pÃ¥ cyklerne hele tiden.
Jeg har altid godt kunne lide at cykle og gør det også en del når jeg træner på normalvis i motionscenteret. Men jeg står ALDRIG op på cyklen når jeg træner selv. Jeg hader at stå op på cyklen og det har jeg altid gjort.
Hvorfor? Fordi det er pissehårdt!
Men nu havde jeg altså besluttet mig for at det skulle være slut med at pive så meget og at jeg hellere måtte tage tyren ved hornene og så bare få det prøvet.
Efter 55min spinning time på niveau 1 (som er der hvor begynderne kommer) er jeg nu helt baldret. Jeg har aldrig i mit liv stået op på en cykel i så mange minutter og det var rigtig hårdt.
Men det var dejligt at finde ud af at jeg sagtens kunne klare det og at det slet ikke var så slemt, det med at stå op. Nu mangler jeg så bare, at få lidt teknik ind over, så jeg ikke overstrækker mine knæ for meget når jeg står op. Jeg var på et tidspunkt lige ved at falde af cyklen, da jeg først overstrakte mit knæ og det dernæst gav efter. (Hmmm, mon det skal indrapporteres til Danisco som en nærved-og-næsten registrering?)
Det var en god første træning og jeg skal helt sikkert prøve det igen. Jeg tror ikke jeg vil til at gå på et fast hold, men det vil være fint at kunne bruge spinning til lidt afveksling engang i mellem.
Jeg tror sÃ¥ godt nok at jeg lige skal have skaffet en drikkedunk, hvor der er plads til mere end 0,5l, for den mængde fÃ¥r hurtigt ben at løbe pÃ¥ i løbet af sÃ¥dan en time. 🙂





