Lørdag var jeg til Midtvejsmøde i DL-F, hvor hovedbestyrelsen mødtes sammen med de lokale brancheklubber i Danmark – herunder også DL-F Østjylland som jeg er formand for.
Mødet foregik i Middelfart – “my ol’ hood” 🙂 Vi blev informeret om hvilke tiltag der var blevet sat igang i foreningen og kunne komme med input og gode ideer til nyt tiltag. Herefter fik de lokale klubber tid til at præsentere deres egen klub og det arbejde de har lavet og arrangementer der er blevet holdt for medlemmerne.
Der var en lækker frokost i løbet af dagen og tid til at lave gruppearbejde om flere spændende emner – f.eks. “Hvordan får vi fat i de unge?”, “Fremtidens DL-F”, “Kompetanceudvikling” m.v. Da jeg tidligere på dagen fik et hosteanfald forbarmede mine gruppemedlemmer sig over mig og jeg slap for at præsentere gruppearbejdet 🙂
Vi sluttede dagen af med aftensmad i kursusstedets restaurant og jeg kørte hjemad ved 19.30-tiden – meget træt.
Leave a Reply