Zornig – jeg forstår, hvorfor du er vred

Jeg har købt en ny bog til mig selv.
Da den kom frem var der en masse skriverier i diverse aviser og der blev lavet tv-udsendelser om den.

Så derfor købte jeg Zornig – Vrede er mit mellemnavn, skrevet af den tidligere Børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen.

Jeg købte den i torsdags og læste nok 20-25 sider den aften. Søndag ved frokosttid lagde jeg mig på sofaen med bogen og tænkte, at nu kunne jeg da så lige få gjort et godt indhug i den. Jeg læste og læste og læste – kun afbudt af et par tissepauser, indtil jeg var færdig med hele bogen.

Det er en utrolig historie. WOW!

Vi følger Lisbeth fra hun er helt lille og hvert kapitel er inddelt i årstal og beskriver hvad hun oplever i de år. Lisbeth har haft en frygtelig barndom og ungdom med det ene svigt efter det andet – både af familiemedlemmer, kommuner, skoler osv. Det er simpelthen utroligt hvad hun må igennem på så kort tid.

Jeg har aldrig læst en bog af denne type før og mens jeg læste tænkte jeg flere gange på, at mange nok ville have lagt den fra sig igen, hvis ikke det var fordi det vidste, at Lisbeth endte med at overkomme alle ods og blive til den hun er i dag. Havde jeg ikke vidst, at bogen ville ende godt (hvis man kan kalde det sådan), så tror jeg ikke, at jeg havde fået læst den til ende. Flere gange tænkte jeg “så nu lykkedes det Lisbeth at…”, “så nu får hun hjælp til…”, “så nu kan det da ikke blive værre…” og hver gang blev jeg skuffet sammen med Lisbeth.

Jeg synes virkelig at du/I skal læse bogen, men sørg for at have en pakke kleenex klar…